May indleder Mission Impossible for at få ny aftale med EU

Den britiske premierminister, Theresa May, mødes tirsdag med Hollands premierminister, Mark Rutte, og den tyske forbundskansler, Angela Merkel.   Det sker, efter hun har truffet den dramatiske beslutning at udsætte en afgørende EU-afstemning i parlamentet.   Målet er nu at genforhandle den aftale, hun har indgået om den britiske udtræden af EU.

Det første møde i Haag begyndte kort efter klokken 9.00, mens mødet i Berlin starter klokken 13.00, skriver nyhedsbureauet dpa. May fortsætter til Bruxelles, hvor hun klokken 19.15 mødes med EU’s kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, oplyser hans talsmand ifølge Reuters.

May forklarede i det britiske parlament mandag, at hun også vil mødes med EU’s præsident, Donald Tusk. Men det er ikke bekræftet endnu. Afstemningen i det britiske parlament om den skilsmisseaftale, hun har indgået med EU, skulle have fundet sted tirsdag.   Men mandag gik May på talerstolen i parlamentet og meddelte, at afstemningen er udsat, fordi hun ikke kan få flertal for aftalen. Hun vil derfor søge en genforhandling. Men det får hun ikke noget ud af, sagde Tusk mandag aften.   – Vi vil ikke genforhandle aftalen sagde han.   Flere europæiske politikere siger, at hun højst kan opnå kosmetiske ændringer og en politisk erklæring, der præciserer, hvad man har aftalt. Tilbage i Storbritannien angribes hun fra mange sider i parlamentet for sin håndtering af forhandlingerne med EU om brexit.   Det samme gælder de britiske medier, der er forundret over, hvad hun vil opnå.   – The Lady is for Turning, hedder det på forsiden af Daily Telegraph. En rap lille omskrivning af en talemåde, som den tidligere britiske premierminister Margaret Thatcher blev berømt på. Nemlig at stå fast, når modstanden er størst.   Men også i Europa mærkes der en vis udmattelse over, at der nu er blevet forhandlet med den britiske regering i to år, og May endnu ikke har kunnet afslutte processen.   – Jeg kan simpelthen ikke følge med længere. Denne udsættelse vil stærkt øge uvisheden for folk og virksomheder, skriver den tidligere belgiske premierminister og nuværende medlem af Europa-Parlamentet Guy Verhofstadt.     Minister: Hårdt brexit koster danske job på kort sigt Et hårdt brexit vil kunne mærkes på beskæftigelsen i Danmark i de kommende år, siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) på baggrund af en ny økonomisk analyse, som ministeriet har lavet. Knap 60.000 eller to procent af danskerne er ifølge ministeriet direkte eller indirekte beskæftiget med eksport til Storbritannien. Hvis Storbritannien forlader EU til marts næste år uden en aftale – et såkaldt hårdt brexit – vil det i de følgende år koste danske job.   – Det kan påvirke beskæftigelsen på kort bane, hvis et hårdt brexit bliver en realitet, siger økonomi- og indenrigsministeren.

– Op mod 60.000 job er afhængige af Storbritannien som eksportmarked. Så det kan få betydning for en lang række mennesker, siger ministeren uden at nævne et konkret antal. Men på den længere bane viser analysen, at de danske virksomheder nok skal finde nye eksportmarkeder, så der dermed er mulighed for at opretholde samme beskæftigelsesniveau på langt sigt, siger Ammitzbøll-Bille.

På forhandlerniveau er Storbritannien nået til enighed med unionen om en udtrædelsesaftale. Men aftalen er endnu ikke godkendt i det britiske parlament, og mandag valgte premierminister Theresa May at udskyde en planlagt afstemning på grund af udsigten til at blive nedstemt.   Bliver en aftale stemt igennem, er udsigterne lysere for beskæftigelsen i Danmark. Det står dog klart, at det langtfra er alle brancher, der rammes i samme grad, når Storbritannien forlader EU.   – I Danmark er det især fødevarebranchen, som eksporterer til Storbritannien, som er særlig følsom over for et hårdt brexit. Det er også derfor, at Danmark har arbejdet hårdt for, at der laves en aftale mellem EU og Storbritannien, siger ministeren.   Både Den Internationale Valutafond, IMF, og Copenhagen Economics har regnet sig frem til, at brexit i det hårdeste scenarie kan reducere Danmarks bruttonationalprodukt med cirka en procent på langt sigt. I 2018-priser svarer det til omkring 4300 kroner per dansker i 2030.   Et blødt brexit, hvor det antages, at der landes en EØS-lignende aftale, vil have betydeligt mindre konsekvenser.   EØS-aftalen, som omfatter EU-landene samt Norge, Island og Liechtenstein, sikrer adgang til det indre marked og dets frie bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og personer.   EU-professor om britisk udskydelse: May trækker bare pinen ud Det er mest af alt udtryk for desperation, at Storbritanniens premierminister, Theresa May, har udskudt afstemningen om en udtrædelsesaftale med EU, mener EU-professor ved Københavns Universitet Marlene Wind.   – Aftalen er bestemt ikke blevet mere realistisk af, at den nu bliver udsat. Det ser meget svært ud for hende. Jeg tror egentlig bare, at hun trækker pinen ud. Hun kan ikke finde opbakning til den, og jeg tror heller ikke på, at hun kan finde opbakning, selv om hun kommer hjem med nogle mikroskopiske indrømmelser fra Bruxelles, siger Marlene Wind.

Mandag aften understregede EU-præsident Donald Tusk på Twitter, at unionen ikke vil forhandle igen om hverken aftale eller bagstopper.

Tusk skrev dog også, at EU er klar til at hjælpe May med at få aftalen godkendt. Men det er næppe nok, vurderer Marlene Wind.   – Det ville nok være et eller andet kreativt, man kommer op med, som skal se ud af noget, men reelt ikke er noget, lyder det fra professoren.   – Selv om man skulle finde på kosmetiske ændringer til den politiske erklæring, som følger med udtrædelsesaftalen, tror jeg ikke på, at det vil kunne tilfredsstille hendes bagland, siger Marlene Wind.