Forside Generelle nyheder Netto-produkt til 50 kroner kåret som testvinder: “Smager af meget...

Netto-produkt til 50 kroner kåret som testvinder: “Smager af meget mere end 100 kroner”

Netto
marekusz / Shutterstock.com

Netto jubler over kåringen.

Det behøver ikke koste en formue at finde en god flaske vin.

Mange danskere holder øje med tilbud, når der skal handles ind til sommerens grillaftener, havefester eller en hyggelig aften på terrassen.

Når højsæsonen for ovenstående er over os, bliver vine i den billigere prisklasse sat på prøve af utallige eksperter.

Netop sådan en test har nu givet en billig vin et flot skulderklap.

Kåret som vinder

En rødvin fra Netto har fået topplaceringen i Testkøkkenets test af Pinot Noir-vine til højst 100 kroner.

Det oplyser dagligvarekæden selv i et opslag på Facebook.

Der er tale om Art of the Refill Pinot Noir fra Tyskland, som lige nu sælges fast til 50 kroner i udvalgte Netto-butikker:

“TESTVINDER! Vores Art of the Refill Pinot Noir fra Tyskland er kåret som testvinder af Testkøkkenets Pinot Noir til max. 100 kroner,” skriver Netto i Facebook-opslaget.

Sommelier Christoffer Schwarz-Nielsen var især begejstret for vinen under smagningen:

“Uden sammenligning, det bedste glas indtil videre… Det her smager af meget mere end 100 kroner,” udtalte han.

Efter den yderst positive vurdering håber Christoffer Schwarz-Nielsen, at hylderne bliver tømt efter den flotte titel:

“Jeg håber, at hylderne bliver tømt efter vi har sagt det her, for det fortjener den.”

Så hvis du er vininteresseret, kan du med fordel give den prisvenlige flaske et skud til en af sommerens mange sammenkomster.

Den er i hvert fald værd at have i baghovedet.

Ads by MGDK