Nettos kunder skal passe på.
Lige nu læser andre
Julen står for døren, og det betyder, at mange danskere har travlt i disse dage.
De sidste gaver skal hentes ved den lokale pakkeshop, og så skal der handles ind til den helt store julemiddag.
I julemåneden kæmper supermarkederne om kundernes opmærksomhed.
Med andre ord er det højsæson for tilbud, konkurrencer og andre sjove tiltag, som gavner kunderne.
Dog skal man holde sig på dupperne, for svindlere forsøger at udnytte den gode stemning.
Læs også
Af netop den grund er det en god idé at være ekstra opmærksom, når beskeder ‘dit lokale supermarked’ lover belønninger, præmier eller særlige fordele.
Falske mails
Netto advarer nu sine mange kunder om, at der er en svindelmail i omløb, som udnytter kædens troværdige navn.
Ifølge advarslen, som er udsendt via ‘Mit digitale selvforsvar’, kan man på mailadressen se, at det ikke er Netto, der skriver ud.
“Der florerer lige nu en spam/phishing mail rundt til kunder, som proklamerer et såkaldt Julebelønningsprogram,” lyder meldingen, inden der fortsættes:
“Afsender i nedenstående eksempel er fra “noreply+VtwXSK@biela.cz”. Det er selvfølgeligt falsk og man skal ikke klikke i mailen.”
Læs også
Mails af den type er designet til at få modtageren til at klikke hurtigt uden at tænke sig om.
Ofte fører linket til sider, hvor man skal indtaste personlige oplysninger eller betalingsdata – men det må du altså ikke gøre.
Sådan skal du forholde dig
I advarslen er der tilmed udsendt et par gode råd, som man generelt bør følge – uanset om en besked kommer fra ‘Netto’ eller en anden virksomhed.
1. Sæt farten ned
Hvis afsenderen skriver, at det hele skal gå meget hurtigt, er det ofte et forsøg på svindel.
Læs også
2. Vær skeptisk
Vær skeptisk over for afsendere, der beder dig om at indtaste personlige oplysninger som bankkontonummer eller personnummer.
3. Klik ikke på links
Gå i stedet selv til afsenderens hovedside eller app, så du undgår at klikke på et link til en falsk hjemmeside.