Loven har eksisteret siden 1972.
Lige nu læser andre
Gyldne blade, køligere vind og kortere dage.
Efteråret er over os, og for mange er hverdagen i fuld gang.
Måske er du en af dem, der har lidt ferie til gode og kan nyde den sidste sol i et af landets omkring 220.000 sommerhuse.
Hvis du selv ejer et sommerhus, har du måske læst noget om, at du skal være ekstra opmærksom fra årsskiftet, hvor flere angiveligt risikerer ikke længere at kunne modtage breve, pakker og øvrige postale forsendelser.
I en pressemeddelelse skriver postkassevirksomheden Renz blandt andet, at “det skyldes, at der i den nye postlov er ændret nogle regler, der gør det til et krav, at man i fritidshusområder siger farvel til sin private postkasse.”
Læs også
I stedet skal man ifølge Renz “etablere et centralt placeret postkasseanlæg, hvor alle postkasser er samlet i én enhed nær offentlig vej.”
Bøde-bekymring?
Hvis postkasserne ikke står rigtigt, kan dao undlade at omdele posten i området, og samtidig kan det også få en anden stor konsekvens.
Det fortæller Stine Simonsen, der er Marketing – og kommunikationschef ved Renz:
”Det er vigtigt, at fritidshusejere får sat de nye fælles postkasser op, da det kan få konsekvenser, hvis man ikke gør det. Ifølge postlovens paragraf 28 kan man nemlig risikere at få en bøde, hvis man overtræder reglerne, og derfor er det meget vigtigt, at man er særlig opmærksom, og sammen i foreningen får set på, hvor man kan stille et nyt fælles postkasseanlæg,” fortæller hun.
Hvis man spørger Line Elikofer, der er kontorchef for Trafikstyrelsen, er der dog flere ting i pressemeddelelsen, der ikke helt stemmer:
Læs også
”Det er principielt rigtigt, at postlovens paragraf 8 stk. 3 giver mulighed for sanktioner, hvis der ikke er opstillet fælles brevkasseanlæg i sommerhusområder, der er udstykket efter 1. januar 1973. Det er imidlertid ikke korrekt, at der er tale om nye regler, der medfører, at sommerhusejerne nu kan se frem til bøder, sådan som postkassevirksomheden fremstiller det i artiklen.”
Er din bilforsikring også alt for dyr? Gør som mange andre og få et uforpligtende tilbud af findforsikring i dag (reklamelink)
Selvom den omtalte regel har eksisteret i 53 år, har Trafikstyrelsen endnu ikke anset det for nødvendigt at politianmelde en eneste grundejerforening:
”Reglerne har eksisteret siden 1972, og vi har som myndighed på postområdet ikke oplevet nævneværdige problemer på området. Ud fra en betragtning om rimelighed og proportioner, har vi derfor heller ikke haft grund til at politianmelde en eneste grundejerforening, fordi der ikke var opsat fælles brevkasseanlæg.”
Line Elikofer påpeger afslutningsvist, at man – hvis man ikke har et fælles brevkasseanlæg – risikerer ikke at modtage sin post. Der er dog ikke noget, der tyder på, at det bliver et problem lige foreløbig:
Læs også
”Konsekvensen ved ikke at have et fælles brevkasseanlæg kan selvfølgelig være, at man ikke får post i sin private brevkasse ved sommerhuset. Det er postvirksomheden dao nemlig ikke forpligtet til efter postlovens regler. Dao oplyser imidlertid over for Trafikstyrelsen, at dao fortsætter sin nuværende omdelingspraksis og heller ikke i fremtiden ser udfordringer ved at skulle dele post ud de steder, hvor der ikke er fælles brevkasseanlæg.”