Forside Generelle nyheder Ny skat på bordet: Skal betales af disse danskere

Ny skat på bordet: Skal betales af disse danskere

Ny skat på bordet: Skal betales af disse danskere

En ny skat bliver diskuteret i øjeblikket.

Lige nu læser andre

Når nye skatter kommer på tale, er danskerne hurtige til at reagere.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det gennem de senere år er blevet markant sværere at få hverdagen til at løbe rundt økonomisk – og derfor er ekstra udgifter ikke velkomne.

Da Københavns overborgmester Lars Weiss for få dage siden foreslog en ny afgift, gik det heller ikke stille for sig.

I et interview med Berlingske åbnede han op for at indføre en vejafgift i København, som skal være med til at finansiere en udvidelse af metronettet – for eksempel med en linje til Malmø.

En lang række borgere fløj til tasterne, og nu blander Jakob Næsager, der er børne- og ungdomsborgmester i København, sig i debatten.

Læs også

Det skriver B.T.

“Der er ingen andre, der skal betale for at køre i deres egen by,” påpeger han, inden han betegner forslaget som en hetz mod københavnere.

Selvom en eventuel vejafgift også vil ramme pendlere fra kommunerne, der ligger rundt om hovedstaden, mener Jakob Næsager, at de får mere ud af det end københavnerne.

Med flere metrolinjer bliver det nemlig nemmere at komme ind til byen, hvorfor de på sigt kan droppe bilen og dermed slippe for at betale vejafgifter.

“Man har flyttet arbejdspladser ud af København, man har flyttet studiepladser ud af København. Udligningen gør, at vi skal aflevere to milliarder mere om året. Og nu vil de så også have, at vi skal betale for at køre i vores egen by. Det vidner jo om, at Socialdemokratiet og regeringen er københavnerfjendske,” siger Jakob Næsager.

Læs også

Transportminister Thomas Danielsen (V) har dog afvist, at regeringen har planer om såkaldt ‘roadpricing’.

Samtidig arbejder Københavns Kommune videre med at undersøge metro-udvidelsen, men spørgsmålet om finansiering er endnu ikke afklaret.

Lars Weiss argumenterer for, at det er fair, at bilisterne betaler for en udvidet metrolinje, da det vil medføre færre biler på vejene og dermed mindre trafik.

Ads by MGDK