Forside Generelle nyheder Ny udmelding om den røde skrabekalender vækker opsigt

Ny udmelding om den røde skrabekalender vækker opsigt

Ny udmelding om den røde skrabekalender vækker opsigt
Privat

“Det er helt sikkert på kanten.”

Lige nu læser andre

Vi nærmer os juleaften med hastige skridt.

Kalenderlyset er ved at være brændt ned, der er ikke mange adventsgaver tilbage i julesokkerne, og indkøbslisten til julemenuen er ved at tage form.

Derudover er der ikke mange lukkede låger tilbage i julekalenderne, som kan gemme på alt fra chokolader til symboler, der kan være lig med store gevinster.

Nu bliver der kastet lys over en af de mest populære kalendere, som møder skarp kritik.

Det skriver B.T.

Læs også

På kant med loven

Den røde skrabekalender fra Danske Spil kan ifølge Heidi Højmark Helveg, som er advokat med speciale i markedsføringsret, være tæt på at overskride reglerne.

Det fortæller hun til Radio4.

Hun vurderer, at kalenderens udtryk med nisser, snemænd og julemænd kan virke tiltrækkende på børn under 18 år. Samtidig er det ikke tilladt at markedsføre gevinstspil til mindreårige.

“Det er helt sikkert på kanten. Om det er over kanten, det er jo altid svært at sige, lige præcis hvor den kant ligger. Men det kan være i strid med lovgivningen, det vil jeg mene,” lyder det fra Heidi Højmark Helveg.

Danske Spil reagerer

Danske Spil afviser, at kalenderen skulle henvende sig til børn.

Læs også

I en mail, som vi har modtaget på redaktionen, forklarer kommunikationschef hos Danske Spil, Line Bruun, at de er uenige i den kritik, advokaten kommer med:

“Vi er uenig i advokatens vurdering. Danske Spils juleskrabekalender er skabt til voksne og markedsføres kun til voksne. Derudover må den ifølge loven kun købes af personer over 16 år. Det står tydeligt på kalenderen, og vi opfordrer til, at vores juleskrabekalender kun bruges af dem, den er beregnet til,” siger hun og fortsætter:

“Som en del af den almindelige proces for at lancere nye spil, så ansøger vi hvert år Spillemyndigheden for at få lov til at lancere årets skrabejulekalender, og som en del af den ansøgning, indsender vi også et billede af kalenderens design til brug for Spillemyndighedens behandling. Det har vi selvfølgelig også gjort i år forud for lancering af årets skrabejulekalender og Spillemyndigheden har ikke haft bemærkninger til den.”

Ads by MGDK