Udvidelsen af EU’s CO2-kvotesystem vil ramme de fattigste hårdest.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
”Den grønne omstilling er en bunden opgave, som er vigtig at løse. Men det er også vigtigt, at vi holder den sociale balance. Lige dér går udvidelsen af EU’s CO2-kvotesystem i den forkerte retning. Den rammer de fattigste hårdest,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Det nye CO2-kvotesystem, ETS2, vil øge prisen på fyringsolie, naturgas, benzin og diesel. Det vil ramme skævt, fordi forbruget udgør forskellige andele af indkomsterne i forskellige grupper.
Det bliver forventeligt cirka 2.500 kroner dyrere årligt at have oliefyr og 1.900 kroner dyrere at have gasfyr. Det svarer for en husholdning med oliefyr og en indkomst i den laveste femtedel til 1,3 procent af indkomsten, mod 0,3 procent af indkomsten hos den rigeste femtedel.
Husholdninger med bil og en indkomst i den laveste femtedel bruger i gennemsnit 5,3 procent af deres disponible indkomst på benzin og diesel. For husholdninger med bil og en indkomst i den højeste femtedel bruges i gennemsnit 2,2 procent af indkomsten på benzin og diesel.
Analysens hovedkonklusioner
Det nye CO2-kvotesystem, ETS2, vil øge prisen på fyringsolie, naturgas, benzin og diesel.
Det bliver forventeligt cirka 2.500 kroner dyrere årligt at have oliefyr og 1.900 kroner dyrere at have gasfyr. Det svarer for en husholdning med oliefyr og en indkomst i den laveste femtedel til 1,3 procent af indkomsten, mod 0,3 procent af indkomsten hos den rigeste femtedel.
Gasfyr er særligt udbredte i Nordsjælland og oliefyr er særligt udbredte i landkommuner. Det er primært husholdninger i den højere ende af indkomstfordelingen, der har gasfyr. Oliefyr er mere jævnt fordelt på tværs af indkomst.
Husholdninger med lav indkomst og et højt kørselsbehov vil blive ramt hårdest af højere priser på benzin og diesel og har sværere ved at finansiere en elbil.
Midlerne fra Den Sociale Klimafond bør målrettes husholdninger med lav indkomst, der har olie- eller gasfyr eller et højt kørselsbehov.
Den Sociale Klimafond bør målrettes
EU har reserveret en andel af provenuet fra det nye kvotesystem til Den Sociale Klimafond.
Formålet er at modvirke de negative sociale konsekvenser af det nye CO2-kvotesystem.
I forlængelse af det skal Danmark udarbejde en social klimaplan, hvor i alt 2,9 milliarder kroner skal udmøntes i perioden 2026-2032.
”Vores analyse viser, at dem, der bliver hårdest ramt, er husholdninger med lave indkomster og oliefyr, gasfyr eller et højt bilkørselsbehov. Derfor bør midlerne i Den Sociale Klimafond også målrettes de husholdninger," siger Emilie Damm Klarskov.
