Jens Asbjørn Bøgen
Rusland har blandt andet brugt udvidelsen af NATO som en begrundelse for krigen i Ukraine.
Rusland har blandt andet brugt udvidelsen af NATO som en begrundelse for krigen i Ukraine.
Hvad sker der?
Østrigs udenrigsminister Beate Meinl-Reisinger har åbnet for en landsdækkende samtale om landets fremtidige forsvarspolitik – herunder muligheden for medlemskab af NATO.
Neutraliteten under pres
I et interview med den tyske avis Welt den 26. juli pegede Meinl-Reisinger på de stigende sikkerhedstrusler i Europa, særligt som følge af Ruslands krig i Ukraine, som årsag til at genoverveje Østrigs mangeårige neutralitet.
Siden 1955 har Østrig været officielt neutralt – en status, der blev indført som led i aftalen om at genvinde fuld suverænitet efter Anden Verdenskrig.
“Neutralitet alene beskytter os ikke”
Meinl-Reisinger understregede, at neutralitet i sig selv ikke udgør nogen sikkerhedsgaranti.
”Vi kan ikke bare læne os tilbage og tro, at hvis vi ikke gør nogen noget, så gør ingen os noget,” advarede hun.
Opråb til debat – ikke beslutning
Selvom hun erkender, at der hverken i parlamentet eller blandt befolkningen er flertal for NATO-medlemskab i øjeblikket, mener Meinl-Reisinger, at en national debat stadig er nødvendig.
”Jeg er meget åben for en offentlig debat om Østrigs fremtidige sikkerheds- og forsvarspolitik,” sagde hun.
Ny tanketang siden Ruslands invasion
Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine i 2022 har givet fornyet momentum til diskussionerne om Europas forsvar.
For Østrig har krigen udløst en ny vurdering af, hvad neutralitet egentlig indebærer – og om den reelt beskytter i en tid med aggressive statslige aktører.
Aktiv uden medlemskab
Selvom Østrig ikke er medlem af NATO, deltager landet i adskillige EU-ledede fredsbevarende missioner og støtter EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik.
Advarsel mod naivitet
Meinl-Reisinger advarede kraftigt mod, hvad hun kaldte en ”naiv” tilgang til sikkerhed.
Hun argumenterede for, at det ikke er nok blot at holde sig uden for konflikter – verden i dag kræver et stærkere nationalt forsvar og tættere internationale alliancer.
Inspiration fra Finland og Sverige
Østrig er ikke alene om at genoverveje sin neutralitet. Finland og Sverige, der begge længe har været militært alliancefrie, søgte NATO-medlemskab efter Ruslands aggression.
Finland blev optaget i april 2023, efterfulgt af Sverige i marts 2024 – historiske skridt, der har ændret Europas sikkerhedsarkitektur.
Ukraines NATO-ønske understreger alvoren
Ukraine søgte om hasteoptagelse i NATO i september 2022, kort efter Ruslands ulovlige annektering af fire ukrainske regioner.
Selvom Ukraines fremtidige medlemskab stadig er usikkert, understreger ansøgningen den værdi, sårbare nationer tillægger NATO’s kollektive forsvar.
Ruslands frygt for NATO-udvidelse
Rusland har gentagne gange brugt NATO’s udvidelse som påskud for sine aggressive handlinger, især over for Ukraine og Georgien.
Et af Moskvas hovedkrav i krigen mod Ukraine er en garanti for, at Ukraine aldrig bliver medlem af NATO.
