Jens Asbjørn Bøgen
De palæstinensiske organisationer spillede alle en nøglerolle i at indsende beviser til Den Internationale Straffedomstol (ICC), hvilket førte til en arrestordre mod Israels premierminister Benjamin Netanyahu.
De palæstinensiske organisationer spillede alle en nøglerolle i at indsende beviser til Den Internationale Straffedomstol (ICC), hvilket førte til en arrestordre mod blandt andre Israels premierminister Benjamin Netanyahu.
Hvad sker der?
USA har indført sanktioner mod tre palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer, der opfordrede Den Internationale Straffedomstol (ICC) til at efterforske Israel for påstået folkedrab i Gaza.
De involverede grupper har stået i centrum for de juridiske bestræbelser på at fremtvinge international granskning af Israels militære handlinger under den igangværende konflikt.
Målrettet organisationer knyttet til ICC-sagen
De sanktionerede organisationer omfatter det Gaza-baserede Palestinian Centre for Human Rights og Al Mezan Center for Human Rights samt det Ramallah-baserede Al-Haq.
Alle tre spillede en afgørende rolle i at indsende beviser til ICC i november 2023, hvor de krævede en undersøgelse af israelske luftangreb, blokaden af Gaza og fordrivelsen af civile.
ICC reagerer med arrestordrer
Næsten et år efter de palæstinensiske gruppers indsendelse udstedte ICC arrestordrer mod Israels premierminister Benjamin Netanyahu, den tidligere forsvarsminister Yoav Gallant og den højtstående Hamas-figur Ibrahim al-Masri.
De står over for anklager om påståede krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden midt i den igangværende krig i Gaza.
Historisk amerikansk modstand mod ICC
USA har længe været kritisk over for ICC, især når dets handlinger har rettet sig mod amerikanske eller allierede embedsmænd.
Under præsident Donald Trump blev der indført sanktioner mod ICC-dommere og den daværende chefanklager som reaktion på undersøgelser, der involverede både Israel og påståede amerikanske krigsforbrydelser i Afghanistan.
Washington anerkender ikke domstolens jurisdiktion.
ICC’s globale rækkevidde og begrænsede medlemskab
ICC blev grundlagt i 2002 og har beføjelse til at retsforfølge krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab – men kun i sine 125 medlemslande.
Vigtige stormagter som USA, Kina, Rusland og Israel anerkender ikke domstolens retslige myndighed, hvilket betydeligt begrænser dens rækkevidde i politisk følsomme sager.
Sanktioner efter resolution fra folkedrabsforskere
Sanktionerne kommer få dage efter, at International Association of Genocide Scholars, den største organisation af sin art, vedtog en resolution, der fastslog, at Israels handlinger i Gaza opfylder den juridiske definition af folkedrab.
Beslutningen tilføjede momentum til den voksende internationale bekymring over krigens omfang og alvorlige konsekvenser for civilbefolkningen.
Israel afviser folkedrabsanklager
Som svar på resolutionen kaldte Israel anklagen for “skammelig” og beskyldte organisationen for at falde for “Hamas’ løgne-kampagne”.
Israels embedsmænd fortsætter med at afvise internationale juridiske bestræbelser på at holde landets ledere ansvarlige og fremstiller dem som politisk partiske og løsrevet fra konfliktens kompleksitet.
Krigens oprindelse
Den seneste krig begyndte i oktober 2023, da Hamas-krigere iværksatte et overraskelsesangreb på det sydlige Israel. Angrebet dræbte 1.200 mennesker og førte til bortførelsen af 250 gidsler, som blev ført til Gaza.
Israels militær svarede igen med en storstilet offensiv, der var rettet mod Hamas, men som også forårsagede omfattende ødelæggelser.
Den humanitære krise eskalerer
Siden krigens begyndelse har israelske militæroperationer ifølge rapporter dræbt 63.000 mennesker i Gaza.
Næsten alle indbyggere er blevet fordrevet mindst én gang, og området kæmper nu med ekstreme fødevaremangler.
Et internationalt overvågningsorgan for sult har klassificeret dele af Gaza som værende i hungersnød.
