Det gælder om at få det udnyttet, mens man kan.
Lige nu læser andre
Skat er ikke ligefrem let at finde hoved og hale i.
De mange regler kræver både tid og mentalt overskud at forstå.
Heldigvis findes der eksperter, som med jævne mellemrum deler deres viden og gør det lettere for danskerne at få udnyttet de fradrag, de har ret til.
Stiger til næste år
Du er måske ikke klar over det, men faktisk kan du få servicefradrag på reparationer af hårde hvidevarer som fx vaskemaskine, opvaskemaskine, komfur og køleskab. Fradraget er indført for at fremme reparationer frem for at købe nyt.
I 2025 er servicefradraget på 17.500 kroner pr. person og kan bruges i både helårs- og fritidsboliger.
Læs også
Er udgiften fx 1.000 kroner til reparation af en vaskemaskine, så sparer du cirka 250 kroner i skat, så det kan være med at betale noget af regningen.
”I 2026 stiger servicefradraget til 18.300 kroner pr. person. Ægtefæller eller samlevende med fællesøkonomi kan dele fradraget, uanset hvem der har betalt. Ægtefæller skal dog indtaste hver sin andel af fradraget. Håndværkerfradraget på grønne istandsættelser stiger desuden til 9.000 kroner i 2026, mens det i 2025 var 8.600 kroner,” siger Søren Bech, der er skatteekspert i PwC.
Forsvinder i 2028
Det er ikke afgørende for fradraget, om reparationer af hårde hvidevarer sker efter en fast pris eller for medgået tid.
Skatterådet fastslog i afgørelsen fra den 6. oktober, at det ikke spiller en afgørende rolle for at få servicefradraget, om lønudgiften beregnes ud fra det gennemsnitlige tidsforbrug.
Lønudgiften skal dog svare til det gennemsnitlige tidsforbrug ved reparation af den konkrete type hårde hvidevarer, fx en vaskemaskine.
Læs også
Servicefradraget på hårde hvidevarer gælder kun til og med den 31. december 2027, hvorefter det forsvinder.
For at få fradraget skal:
- beløbet være betalt digitalt, fx via Dankort, MobilePay eller Netbank
- det være oplyst, hvem der har udført arbejdet i form af et CVR- eller CPR-nummer
- der være en adresse og dato for, hvor og hvornår arbejdet er udført.