Han understregede også, at han foretrækker en fredelig afslutning på krigen – men ikke for enhver pris.
Lige nu læser andre
Han understregede også, at han foretrækker en fredelig afslutning på krigen – men ikke for enhver pris.
Hvad sker der?

Ruslands præsident Vladimir Putin sagde onsdag, at krigen i Ukraine kunne afsluttes gennem forhandlinger – hvis Kyiv indtager en ”rationel tilgang”.
Ifølge Reuters fremhævede Putin diplomati som den foretrukne vej, men gjorde det også klart, at militær magt stadig er en mulighed, hvis forhandlingerne bryder sammen.
Udtalelser under besøg i Beijing

Putin kom med udtalelserne i slutningen af et statsbesøg i Kina, hvor han og kinesiske embedsmænd indgik en aftale om en ny gasledning.
Besøget understregede Ruslands drejning mod øst, i takt med at vestlige sanktioner fortsat isolerer Moskva.
Et strejf af optimisme fra Washington

Læs også
I en sjælden optimistisk tone sagde Putin, at han ser ”et vist lys for enden af tunnelen”.
Han henviste til, hvad han hævder er oprigtige bestræbelser fra USA på at finde en diplomatisk løsning på krigen – den største i Europa siden Anden Verdenskrig.
Trump-regeringen får ros

Putin fremhævede den nuværende amerikanske ledelse under præsident Donald Trump og sagde, at Rusland ikke kun ser retoriske signaler, men også et ”oprigtigt ønske” om at mægle fred.
”Lad os se, hvordan situationen udvikler sig,” tilføjede han forsigtigt.
Militær handling stadig på bordet

På trods af de diplomatiske udmeldinger advarede Putin om, at Rusland vil gå videre med militære midler, hvis forhandlingerne mislykkes.
Læs også
”Hvis ikke, må vi løse alle opgaver med våbenmagt,” erklærede han.
Ingen opblødning på kernekrav

Putin viste ingen tegn på at ville gå på kompromis med Ruslands centrale krav.
Han krævede, at Ukraine opgiver sit ønske om NATO-medlemskab og stopper det, Moskva beskriver som diskrimination af russisktalende borgere – en påstand, som både Kyiv og vestlige lande afviser.
Samtale med Zelenskyj? Kun i Moskva

Putin sagde, at han er villig til at mødes med Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj – men kun hvis mødet finder sted i Moskva.
Han understregede, at sådanne samtaler skal være ”godt forberedte” og føre til ”konkrete resultater”.
Kyiv afviser Moskva som mødested

Læs også
Ukraines viceudenrigsminister Andrii Sybiha afviste hurtigt forslaget og kaldte Moskva et ”uacceptabelt” sted for fredsforhandlinger.
Ukrainske embedsmænd mener, at meningsfuld dialog ikke kan finde sted på angriberens præmisser.
Zelenskyj presser fortsat på for diplomati

Trods de store uenigheder fortsætter Zelenskyj med at arbejde for dialog.
Han har offentligt opfordret til et direkte møde med Putin for at drøfte en mulig aftale – selvom afstanden mellem de to parter stadig er stor.
Ukraine beder USA om hårdere sanktioner

Zelenskyj har opfordret Washington til at øge presset på Moskva.
Læs også
Han ønsker hårdere sanktioner, hvis Putin nægter at engagere sig seriøst i fredsbestræbelser, i håbet om at tvinge Rusland tilbage til forhandlingsbordet med hjælp fra USA.
Trumps rolle: Mægler eller tilskuer?

Donald Trump forsøger at positionere sig som fredsmægler og har opfordret begge ledere til at mødes.
Selvom han har truet med sekundære sanktioner mod Rusland, er disse endnu ikke blevet ført ud i livet, og hans rolle forbliver uklar.
Putin: Foretrækker fred – men ikke for enhver pris

Putin gentog, at Rusland ønsker at afslutte konflikten ”med fredelige midler”.
Men han gjorde det også klart, at hvis diplomatiske løsninger mislykkes, vil Rusland eskalere den militære indsats for at nå sine strategiske mål.
Rusland fastholder krav om annekterede områder

Læs også
Putins holdning kompliceres yderligere af Ruslands påstand om at have annekteret fire ukrainske regioner.
Kreml insisterer på, at disse områder nu er russisk territorium – en påstand som Kyiv og næsten alle vestlige lande afviser som ulovlig og ugyldig.
Fred er stadig langt væk – trods forhandlinger

Selvom begge parter taler om fred, er betingelserne for et gennembrud stadig langt fra på plads.
Med hårdnakkede positioner, dyb mistillid og uløste kernekrav er en forhandlet afslutning på krigen stadig uden for rækkevidde – i hvert fald for nu.