Forside Generelle nyheder Rema 1000 med vigtig besked til kunder, der betaler med...

Rema 1000 med vigtig besked til kunder, der betaler med kontanter

Rema 1000 Frederikshavn St.
Google Street View

“Kassemedarbejderne er instrueret på bedste vis,” lyder meldingen.

Lige nu læser andre

Selvom kontanter ikke længere fylder meget i hverdagen, er de langt fra væk.

Mange danskere har stadig mønter liggende i pungen eller i bilen.

20’ere kan for eksempel bruges til en sodavand eller en kop kaffe på farten, og i løbet af en dag bliver der langet mange af de små guldmønter over disken rundt omkring i Danmark.

Alligevel kan selv små mønter skabe store problemer. Det mærker man lige nu i en nordjysk dagligvarebutik.

I Rema 1000 ved Frederikshavn Station står personalet over for en uventet udfordring. Det fortæller de i et opslag på Facebook.

Læs også

“Vi modtager lige nu en del 20’ere, som desværre er falske.” lyder beskeden.

Ifølge opslaget er medarbejderne blevet klædt på til opgaven, men det er ikke nemt at skelne de ægte fra de falske.

“Kassemedarbejderne er instrueret på bedste vis, til at spotte den, men det er svært.”

Falske mønter

Konsekvensen kan blive, at kunder må finde en anden mønt frem, hvis der opstår tvivl ved kassen.

Så hvis du har tænkt dig at betale med kontanter – nærmere bestemt 20’ere – i butikken, bør du have en plan b klar.

Læs også

“Du kan dog risikere at vi ikke vil tage imod din 20’er, hvis tvivlen opstår.”

Personalet lover, at de gør, hvad de kan, for at holde kassen fri for kopier, så de ikke kommer til at give falske 20’ere som byttepenge:

“Det for at sikre os, at du som kunde, ikke vil modtage en falsk 20’er i byttepenge. Vi gør vores bedste for at sikre os ægte mønter i kassen,” skriver butikken.

Samtidig lyder der en klar opfordring til kunderne om at have tålmodighed, hvis ekspeditionen tager lidt længere tid end normalt.

“Jeg håber på forståelse og tålmodighed med os, når vi kigger lidt ekstra på din 20’er.”

Læs også

Budskabet er altså klart. Hold øje med dine mønter og vær forberedt på, at kassemedarbejderen tager et ekstra kig, næste gang du betaler med en 20’er.

Du kan se det omtalte opslag herunder.

Klik for at vise eksternt indhold fra iFrames except Google Ads,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Ads by MGDK