Jens Asbjørn Bøgen
Der var ikke nogen direkte træffere, men dronernes baner tyder på et mål, der er afgørende for Ukraine.
Der var ikke nogen direkte træffere, men dronernes baner tyder på et mål, der er afgørende for Ukraine.
Hvad er der sket?
Flere russiske droner, der onsdag morgen krydsede ind i polsk luftrum, var sandsynligvis rettet mod et vigtigt logistikknudepunkt, som bruges til at transportere vestlige våben til Ukraine, ifølge NATO-kilder citeret af det tyske medie Der Spiegel.
En afgørende forsyningslinje for Ukraine
Logistikknudepunktet nær Rzeszów Lufthavn i det sydøstlige Polen har spillet en central rolle i Vestens støtte til Ukraine.
Siden begyndelsen af Ruslands fuldskala invasion har det fungeret som et primært transitpunkt for militærhjælp og udstyr sendt af NATO-lande.
Fem droner viste mistænkelige flyveruter
NATO-analytikere bemærkede, at fem af dronerne havde flyvemønstre, der svarede til et planlagt angreb på logistikcentret.
Selvom der ikke indtraf nogen direkte træffere, antydede bevægelsesmønstrene, at knudepunktet sandsynligvis var målet.
Hollandske F-35’ere afskærer truslen
Som reaktion på krænkelsen skød hollandske F-35-kampfly, stationeret i Polen som en del af NATO’s luftforsvarsmission, mindst tre af dronerne ned.
Foreløbige rapporter indikerer også, at en drone styrtede ned, muligvis på grund af en teknisk fejl eller skade.
Tysk radar opdagede truslen først
Det tyske forsvar, Bundeswehr, var de første til at registrere luftrumskrænkelsen.
Deres radarsystemer opfangede dronerne tidligt og videresendte straks dataene gennem NATO’s luftforsvarsnetværk, hvilket muliggjorde hurtig koordinering.
Patriot-missiler i beredskab
To tyske Patriot-missilbatterier, der er stationeret ved logistikknudepunktet, blev ikke brugt under nedskydningen.
NATO-styrkerne håndterede situationen uden at aktivere disse kraftfulde forsvarsenheder.
Bevidst eller ved et uheld?
Mens Warszawa og NATO generelt mener, at de russiske droner, der krænkede polsk luftrum, var en bevidst handling fra Rusland, er USA’s præsident Donald Trump ikke helt så sikker.
Da han talte til journalister den 11. september, sagde han:
”Det kan have været en fejl. Men uanset hvad er jeg ikke tilfreds med noget, der har med hele den situation at gøre.”
Rusland afviser: ”ingen planer om at ramme Polen”
Russiske embedsmænd afviste påstandene og sagde, at ingen droner var tiltænkt at flyve ind i polsk luftrum.
Forsvarsministeriet insisterede på, at Moskva ”ikke havde planlagt at ramme” nogen mål i Polen.
Ruslands chargé d’affaires i Warszawa, Andrej Ordash, benægtede også, at de nedskudte droner var af russisk oprindelse.
Ingen konsekvenser for Putin?
Det største spørgsmål efter, at russiske droner krænkede polsk luftrum, er, hvordan NATO vil reagere.
Hvis svaret bliver for kraftigt, kan det risikere at eskalere situationen og bringe verden tættere på en direkte væbnet konflikt.
Hvis svaret bliver for svagt, kan det signalere til Putin, at han kan angribe NATO-allierede uden risiko for gengældelse.
At Trump sagde, at de russiske droner i Polen kunne have været et uheld, kan blive et problem, når NATO-allierede mødes for at diskutere, hvordan man skal reagere.
Polen aktiverer NATO-konsultationer under artikel 4
Som reaktion på krænkelsen aktiverede Polen artikel 4 i NATO-traktaten.
Denne mekanisme giver et medlemsland mulighed for at indkalde til konsultationer, hvis det mener, at dets sikkerhed er truet.
Trækket understregede, hvor alvorligt Warszawa ser på droneindtrængningen.
Spændingerne stiger langs NATO’s østlige flanke
Denne hændelse understreger sårbarheden ved NATO’s østflanke og risikoen for eskalering.
Selvom der ikke blev rapporteret om skader, markerer det tilsyneladende forsøg på at målrette kritisk infrastruktur en farlig udvikling i den igangværende konflikt.
