Jens Asbjørn Bøgen
Kreml synes ikke at være kommet videre siden den Orange Revolution.
Kreml synes ikke at være kommet videre siden den Orange Revolution.
Hvad sker der?
Den 1. september trådte Ukraines tidligere præsident Viktor Janukovitj frem offentligt for første gang i flere år. Han udgav en video, hvor han hævdede, at han altid havde støttet Ukraines integration i Den Europæiske Union.
Optagelserne blev sendt på det russiske statsstyrede RIA Novosti og markerede et sjældent indslag fra en figur, der længe har været betragtet som politisk irrelevant i Ukraine.
Faldt sammen med Putins SCO-topmøde
Tidspunktet for Janukovitjs genkomst var bemærkelsesværdigt: det skete netop, da Vladimir Putin deltog i topmødet i Shanghai Cooperation Organization (SCO) i Kina, hvor han endnu en gang spredte falske narrativer om Ukraine.
Synkroniseringen antyder en koordineret indsats fra Kreml for at forstærke gammel misinformation.
”Jeg har altid støttet EU-medlemskab”
I videoen understregede Janukovitj:
”Jeg arbejdede målrettet for at bringe Ukraine tættere på Den Europæiske Union og satte til sidst målet om EU-medlemskab.”
Han fortsatte med at kritisere EU-forhandlerne for at være ”arrogante” og ude af stand til at forstå Ukraines økonomiske vanskeligheder. Udtalelserne står i skarp kontrast til hans handlinger som præsident.
EU-aftalens sammenbrud i 2014
På trods af sine nye påstande fortæller Janukovitjs eftermæle en anden historie.
I 2013 nægtede hans regering at underskrive den afgørende associeringsaftale med EU, hvilket udløste Euromajdan-protesterne.
Hans beslutning kastede Ukraine ud i måneders uro, der til sidst førte til hans fald i februar 2014.
Anti-NATO-retorik
Janukovitj rettede også angreb mod NATO og sagde:
”Ukraines medlemskab af NATO ville være en katastrofe… en vej mod ingenting, en direkte vej til borgerkrig.”
Dette afspejler Kremls mangeårige begrundelse for sin aggression mod Ukraine og forsøg på at skyde skylden på Kyivs vestlige orientering for den igangværende konflikt.
Et budskab til russiske ører
Eksperter hævder, at videoen ikke er rettet mod ukrainere – som længe har forkastet Janukovitj – men mod et russisk publikum og internationale fora.
Hans udtalelser styrker Moskvas desinformationskampagne, især når Putin forsøger at legitimere sin version af historien på globale scener som SCO.
En irrelevant stemme i dagens Ukraine
Den politiske analytiker Jevhen Mahda bemærkede i et interview med Kyiv Independent, at den tidligere præsident ”ingen indflydelse har på politikken i Ukraine”, og at hans udtalelser ikke har nogen vægt nationalt.
Hans navn forbindes mere med korruption og undertrykkelse end med diplomati eller reformer.
Lever i eksil, stadig eftersøgt i hjemlandet
Siden han flygtede fra Ukraine i 2014, har Janukovitj levet i eksil i Rusland, angiveligt i den velhavende landsby Barvikha.
Hans flugt fulgte efter en blodig nedkæmpelse af demonstranter, hvor næsten 100 mennesker blev dræbt.
De ukrainske myndigheder har siden anklaget ham for flere forbrydelser, herunder højforræderi.
Dømt to gange
Janukovitj er blevet dømt in absentia to gange.
I 2019 blev han idømt 13 års fængsel for højforræderi.
Senest, i april 2025, fik han yderligere 15 års fængsel for at have organiseret ulovlige grænseovergange og for at have opildnet til desertion under sin tid ved magten.
Et marionetpræsidentskab, der kollapsede
Janukovitjs præsidentskab fra 2010 til 2014 var præget af stigende autoritarisme og dybere bånd til Moskva.
Selvom han blev demokratisk valgt efter den Orange Revolution, udviklede hans styre sig hurtigt til undertrykkelse og kleptokrati. Da han flygtede, var den offentlige tillid fuldstændigt eroderet.
Kreml overvejede engang hans tilbagevenden
I begyndelsen af 2022 kom det frem, at Kreml havde overvejet at genindsætte Janukovitj i en ledende rolle, hvis russiske tropper havde haft succes med at erobre Kyiv.
Den bizarre plan understregede, hvor frakoblet Moskva fortsat er fra moderne ukrainsk politik og offentlig opinion.
Rusland klamrer sig til narrativer fra 2014
Analytikere som Ihor Reiterovytj siger, at Janukovitjs video er endnu et bevis på, at Rusland sidder fast i 2014-tankegangen.
Kreml fortsætter med at spinde historier om et ”vestligt kup”, den ”legitime Janukovitj” og en ”ukrainsk borgerkrig” – alle narrativer, der for længst er blevet forkastet af både ukrainere og det internationale samfund.
En påmindelse om Ruslands fejlvurdering af Ukraine
Ifølge eksperter viser Ruslands brug af Janukovitj som talerør, at Kreml grundlæggende misforstår Ukraines politiske landskab.
Kreml ser stadig den tidligere præsident som et muligt symbol på ”orden”, men for ukrainere repræsenterer han forræderi, blodudgydelse og Moskvas indblanding.
Ukrainerne er gået videre – Rusland er ikke
Mere end et årti efter Værdighedsrevolutionen har ukrainerne tydeligt vendt sig mod Vesten og omfavner demokrati, suverænitet og euroatlantisk integration.
Janukovitjs synspunkter er relikvier fra fortiden – nogle som kun Rusland synes ivrig efter at genbruge.
En udsendelse beregnet til at narre
Formålet med videoen synes at være mere performativt end overbevisende.
Uden nogen reel vælgerbase i Ukraine tjener Janukovitjs pludselige tilbagevenden primært til at støtte Ruslands anti-vestlige budskaber – en påmindelse om, at Moskva stadig fører en informationskrig såvel som en militær.
