Foto: shutterstock
Foto: shutterstock

Sæt kryds i kalendere 5. februar: Disse danskere kan få gratis briller

Generelle nyheder

01/02/2024 12:52

Kathrine Frich

Nye briller kan være en stor udgift.

Mange socialt udsatte har ikke råd til briller. Derfor uddeler Smarteyes og Kirkens Korshær gratis briller til socialt udsatte mennesker hele året. Næste brilleuddeling finder sted i Hørsholm den 5. februar.

Det skriver Kirkens korshær i en pressemeddelelse

Synet har vital indflydelse på vores evne til at læse, lære og generelt opleve god livskvalitet. Det er et grundlæggende behov, alle mennesker har. Også hvis man står uden bolig eller på anden måde lever som socialt udsat.

Ikke råd til briller

Netop socialt udsatte har ikke altid råd til at prioritere et godt syn. Derfor går de rundt med nedsat syn og de gener, der følger deraf.

Den problemstilling adresserer Smarteyes og Kirkens Korshær med uddeling af gratis briller til socialt udsatte over hele landet. Ordningen har eksisteret i en årrække og gør ifølge chef for Kirkens Korshær, Jeanette Bauer, en stor forskel:

”For dem, der kæmper for hvert eneste måltid og en seng at sove i, er briller sjældent en mulig prioritet. Vores brugere er derfor dybt taknemmelige for Smarteyes’ hjælp til at give dem mulighed for at se klart igen.”

600 gratis briller

I Smarteyes ser man uddelingen som en væsentlig del af ens ansvar for omverdenen. Det forklarer Sarah Pilegaard, der er marketingansvarlig i optikerkæden:

”I Smarteyes arbejder vi hver dag for at give danskerne bedre forudsætninger for at se bedre. Vi er stolte af, at vi i samarbejde med Kirkens Korshær fortsat kan hjælpe mennesker, der måske ikke selv har midler.”

Årets næste brilleuddeling vil finde sted den 5. februar i Hørsholm. Her inviteres brugerne af Kirkens Korshærs varmestue Paradiset i Lyngby til en synstest hos Smarteyes’ optikere. Desuden vil de kunne vælge præcis de briller, de ønsker, helt gratis.

Det forventes, at ca. 600 socialt udsatte vil benytte sig af tilbuddet landet over.

Mest Læste

Annonce