Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Sidst hele uge af oktober: Sådan bliver vejret de første dage

Generelle nyheder

21/10/2024 07:52

J. Bøgen

Vejret bliver ikke ligefrem koldere de næste dage.

Weekenden blev en, for årstiden, lun affære, selvom det ikke var meget, man så til solen, undtagen nogle enkelte lysglimt i ny og næ.

Vi er jo også over halvvejs gennem de tre efterårsmåneder, og på torsdag er der faktisk kun to måneder til juleaften.

Men ser man på DMI's vejrudsigt for de første dage af uge 43, er det ikke ligefrem bjældeklang og julelys, man kommer til at tænke på.

Mandag

I dag lægger ud med lidt regn i de østlige egne, men ellers bliver det tørt og mest skyet. I Nordvestjylland kan der dog også komme enkelt byger.

Temperaturerne når op mellem 13 og 17 grader.

I nat bliver det skyet, og et område med udbredt regn trækker op over den sydlige og østlige del af landet - noget, der kommer til at præge tirsdagsvejret, i hvert fald i nogle dele af landet.

Nattetemperaturer mellem 8 og 12 grader.

Tirsdag

Først på dagen kommer der skyer og regn i den sydøstlige del af landet, og resten af dagen vil der også komme byger, selvom solen også kigger forbi.

Temperaturerne når op mellem 12 og 15 grader, og vinden tiltager og bliver jævn til hård fra vest.

Tirsdag aften og natten til onsdag holder det mest tørt, og vi får vekslende skydække. Temperaturerne når ned mellem 7 og 12 grader, koldest i det indre Jylland.

Onsdag

Ugens tredje dag bliver mest tør, og der vil også komme lidt eller nogen sol flere steder. Der er dog stadig risiko for en byge eller to i dagens løb, særligt i den vestlige del af landet.

Temoperaturerne når op mellem 12 og 15 grader.

Onsdag aften og natten til torsdag holder tørt og bliver mest skyet med temperaturer mellem 7 og 12 grader.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.