Rasmus Frøkjær Kristensen
Det sker som følge af den afgående regeringens politik.
Mange danskere mærker det tydeligt, når politiske beslutninger rammer privatøkonomien.
Små ændringer i skatter, afgifter og tilskud kan påvirke kontoen i den ene eller anden retning.
Derfor følger de fleste også nøje med, når nye økonomiske tiltag bliver vedtaget på Christiansborg.
Nu giver nye beregninger et indblik i, hvordan pengene faktisk er blevet fordelt blandt danskerne.
Og forskellene er større, end mange måske havde regnet med.
Hvem har fået mest?
SVM-regeringen har gennem de seneste år gennemført en lang række økonomiske tiltag.
Blandt andet fødevarecheck, lavere elafgift, højere ældrecheck og en større skattereform.
Ifølge TV 2, der har gennemgået beregninger fra Finansministeriet, er der dog tydelige forskelle på, hvem der har fået mest ud af ændringerne.
Flere økonomer vurderer, at især familier i arbejde har fået en mærkbar fremgang i privatøkonomien.
Chefanalytiker Sune Caspersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd siger til TV 2, at udviklingen fortsat peger i en skæv retning.
“Vi ser stadig en stor ulighed, og den bliver ikke mindre de kommende år.”
Beregningerne viser blandt andet, at familier med høje indkomster samt funktionærer og arbejderfamilier har oplevet den største fremgang i rådighedsbeløbet.
Direktørfamilier ligger helt i toppen. I 2026 får den type familie omkring 25.780 kroner mere at leve for på et år.
En enlig person på dagpenge uden børn ligger i den modsatte ende. Her er fremgangen kun omkring 1.570 kroner på et helt år.
Flere er kritiske
Statsminister Mette Frederiksen erkendte selv udfordringen i sin nytårstale.
“Vi har ikke gjort nok i forhold til den stigende ulighed. Det skal være anderledes. Og det er mit ansvar.”
Flere økonomer mener dog, at regeringens initiativer ikke har ændret udviklingen markant.
Hos tænketanken Cepos peger cheføkonom Mia Amalie Holstein ifølge TV 2 på, at mange af tiltagene kun virker i kort tid.
Fødevarechecken er for eksempel en engangsydelse, som hjælper lidt her og nu, men ikke ændrer økonomien på længere sigt.
Samtidig viser analyser, at pensionister generelt er kommet bedre igennem de senere års økonomiske pres end flere andre grupper på overførselsindkomst.
Personer på integrationsydelse er blandt dem, der stadig har svært ved at genvinde den købekraft, de mistede under inflationen i 2022.
Flere økonomer mener derfor, at fremtidige reformer bør fokusere mere på varige løsninger, hvis uligheden i Danmark skal bremses.
