Budskabet er til at forstå.
Lige nu læser andre
I mange husstande er bilen uundværlig.
Den får børnene fragtet i skole, bringer os på arbejde og gør det nemmere at handle stort ind i weekenden.
Der er dog også en bagside af medaljen.
Gennem de seneste år er det blevet markant dyrere at eje en benzin- eller dieselbil.
Forsikringer er steget, grøn ejerafgift er blevet sat op, og så koster brændstof noget mere, end det gjorde engang.
Læs også
Det kan dog være, at der bliver lavet om på sidstnævnte inden længe.
Ifølge Jyllands Posten vil Dansk Folkeparti sænke afgiften på både benzin og diesel markant.
Partiet foreslår en reduktion på 2,68 kroner per liter benzin og 1,80 kroner per liter diesel.
“Det skal være slut”
Formand Morten Messerschmidt forklarer baggrunden for udspillet:
“Det skal være slut med at chikanere folk, fordi de for nogle år tilbage har truffet et valg om at køre i en fossil bil. Ejere af benzin- og dieselbiler bliver jaget og udskammet. De skal behandles ordentligt,” siger han til Jyllands Posten.
Læs også
Forslaget kommer i en periode, hvor der politisk er stort fokus på grøn omstilling og flere elbiler på vejene.
Alligevel kører en stor del af danskerne fortsat i biler, der tankes med benzin eller diesel.
For dem vil en afgiftsnedsættelse kunne give en mærkbar lettelse i hverdagen.
Det er endnu uvist, hvordan de øvrige partier stiller sig til forslaget. En ændring af afgifterne kræver politisk opbakning i Folketinget.
Debatten om bilernes fremtid og afgifter på brændstof ser dermed ud til at fortsætte.
Læs også
Nu vil kun tiden vise, hvordan det ender, men der er helt sikkert mange, der krydser fingre for, at DF’s forslag bliver til virkelighed.