Forside Generelle nyheder Tæt på 20 grader: Nu melder DMI om sommerligt vejr

Tæt på 20 grader: Nu melder DMI om sommerligt vejr

Solen skinner på blå himmel
Shutterstock

Snart vender det.

Fredag sender et lavtryk over Nordsøen skyer med regn og byger ind over den vestlige del af landet, og fra i eftermiddag kan bygerne stedvis være med torden.

Det bliver også noget blæsende med let til frisk vind omring syd – ved Vestkysten op til hård vind. 

I den østlige del kommer der nogen eller en del sol, men i eftermiddag kan der lokalt komme enkelte byger.

Vinden bliver svag til jævn fra syd og sydøst, skriver DMI.

Temperaturen vil befinde sig mellem 8 og 13 grader, hvor det bliver koldest i Vestjylland, mens Sjælland med hjælp fra solen kommer op mellem 12 og 16 grader.

Med et UV-index omkring 4, skal man til at tænke på solcreme, hvis man skal være ude i længere tid.

Natten til lørdag breder bygerne i den vestlige del sig gradvis til hele landet, og lørdag bliver det ret skyet med regn eller byger til en stor del af landet.

Næste uge

Mandag lægger ud med lidt eller nogen sol til dem, der befinder sig heldigt i landet.

Temperaturerne vil i løbet af dagen lande et sted mellem 11 og 16 grader.

Bor du mod vest, skal du forberede dig på, at der stedvis kan falde regn. Om natten falder temperaturen ned til et leje mellem 5 og 10 grader.

Tirsdag fortsætter med et vekslende skydække, hvor enkelte byger kan ramme lokalt.

Termometeret vil vise dagtemperaturer mellem 13 og 17 grader, mens natten byder på mellem 7 og 12 grader.

Onsdag bliver himlen ret skyet, og der forventes en overgang med decideret regn.

Derudover bliver vinden svag til jævn fra forskellige retninger de kommende dage.

Der er dog mulighed for lidt sol i løbet af onsdagen, mens dagtemperaturen ligger mellem 13 og 18 grader, hvorfor vi pludselig ikke er langt fra de 20.

Når mørket falder på, vil termometeret vise mellem 8 og 13 grader.

Ustadig uge

Torsdag og fredag ser ud til at blive temmelig ustadige dage, hvor der ikke sker de store udsving i temperaturerne. Regntøjet bør derfor fortsat hænge klar.

Det er meget sikkert, at de næste dage byder på køligt vejr, som vi har oplevet det før.

Det er dog samtidig ret sikkert, at det bliver lidt varmere i starten af næste uge.

Selvom hovedlinjerne ligger fast, er den præcise timing og mængder af nedbør stadig forbundet med en vis usikkerhed.

Ads by MGDK