Forside Generelle nyheder Trist meddelelse fra DMI: Regn og byger kommer til at...

Trist meddelelse fra DMI: Regn og byger kommer til at dominere

Dark, Clouds, Rain, Sorte, Skyer, Regn
Shutterstock

Vejret fortsætter i det ustadige hjørne.

I nattens løb har der været godt gang i blæsevejret langs Vestkysten, hvor der flere steder er blevet målt vindstød af stormende kuling.

Ved Thorsminde og Blåvandshuk Fyr har der været vindstød af stormestyrke på henholdsvis 27,9 og 27,4 m/s.

Torsdag starter også blæsende ud med en frisk vind til kuling fra nordvest mange steder ved kysterne, især langs Vestkysten, hvor der i morgentimerne fortsat kan komme kraftige vindstød.

Regn og byger

I løbet af morgen- og formiddagstimerne aftager vinden og bliver svag til jævn fra nordvest.

Dog kan vinden stadig ruske lidt langs Vestkysten og Vadehavet med en frisk til hård vind.

Ellers bliver torsdag en overvejende skyet dag med stedvis regn og byger, mest til de østlige og sydlige egne.

Ud på dagen tynder det ud i bygerne og det bliver muligt med lidt sol rundt omkring samt temperaturer op mellem 14 og 18 grader, skriver DMI.

Solen titter frem

Fredag vil det først på dagen være skyet i de østlige egne, ligesom der vil være mulighed for stedvis regn.

Ellers bliver det tørt med nogen eller en del sol, men i Jylland efterhånden mere skyet.

Temperaturerne vil snige sig op mellem 15 og 18 grader, og der vil være en svag til jævn vind fra mellem nordvest og sydvest – ved kysterne stedvis op til frisk vind.

Om aftenen og natten bliver det i den sydlige del af landet tørt og klart. Sidst på natten dog mere skyet fra nordvest.

I den nordlige del bliver det mest skyet og i løbet af natten stedvis lidt regn.

Temperaturerne falder ned mellem 9 og 14 grader, og der vil være en svag til jævn vind omkring sydvest – ved kysterne i Nordjylland stedvis frisk vind.

Ads by MGDK