En række varer bliver nu dyrere.
Lige nu læser andre
I dag træder det udvidede producentansvar i kraft i Danmark.
Det betyder, at alle virksomheder fremover skal betale gebyrer for den emballage, deres varer sælges i.
Det kommer til at få stor betydning for de danske forbrugere, der nu kan se frem til højere priser i supermarkederne.
”Alle er enige i princippet om, at forureneren skal betale. Men måden vi indfører det på i Danmark, betyder, at det bliver en dyr omgang – ikke mindst for forbrugerne,” siger Jannick Nytoft, der er administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd (DSK), og fortsætter:
“Det er bureaukratisk, administrativt tungt og kommer til at skubbe priserne yderligere op.”
Læs også
Ud over de direkte gebyrer indebærer ordningen også betydelig administration for virksomhederne, hvilket driver omkostningerne yderligere op.
”Vi risikerer at indføre en ordning, hvor regningen bliver unødigt høj for danskerne,” siger Jannick Nytoft og fortsætter:
“Politikerne bør følge implementeringen tæt og sikre, at systemet bliver så effektivt som muligt – ellers er det forbrugerne, der ender med at betale prisen.”
Så meget stiger priserne
Coop har allerede nu meldt ud, hvor meget dyrere det bliver at handle hos dem.
Først og fremmest er det vigtigt at påpege, at prisstigningerne ikke rammer samtlige varer.
Læs også
Det bekræfter Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør hos Coop, som fortæller, at der er tale om udvalgte varer.
“I kroner og ører er det ikke meget, men i det hele ville det kunne mærkes, siger han ifølge B.T.
Helt konkret er der tale om en stigning på 1,5 procent.