Forside Generelle nyheder Udbredt finte giver pensionister flere penge: Du kan få 53.901...

Udbredt finte giver pensionister flere penge: Du kan få 53.901 kroner i 2026

penge, pensionist, money, old man
Shutterstock

Det er ikke småpenge, der er tale om.

Lige nu læser andre

Når der bliver talt om økonomi ved middagsbordet, falder snakken ofte på, hvor langt pengene egentlig rækker.

Mange holder i dag ekstra øje med priserne og leder efter små finter, der kan give lidt mere luft i budgettet.

Der findes nemlig ordninger, som kan give et pænt økonomisk løft, hvis man griber dem rigtigt an.

Det gør hverdagen en smule lettere at planlægge og kan give plads til både fornøjelser og nødvendigheder.

Især én finte er ved at være ganske udbredt, og nu udnyttes den af et stort, rundt antal ældre.

Læs også

Stor milepæl

For første gang nogensinde er der nu over 100.000 danskere, som arbejder, selvom de har passeret pensionsalderen.

Det viser nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Således var der 100.498 danskere over folkepensionsalderen, der var i beskæftigelse i oktober i år. Det er det højeste antal nogensinde og en stigning på 6 procent ift. samme måned sidste år og på 27 procent ift. samme måned 2022.

”Vi har i de seneste år set, at markant flere danskere arbejder videre, efter at de har passeret pensionsalderen. Og at antallet nu for første gang har passeret 100.000, er en imponerende milepæl og i den grad bemærkelsesværdigt,” siger Helle Dalsgaard, der er rådgivningsleder i Sampension, og fortsætter:

”For den enkelte kan der selvfølgelig være flere årsager til, at man vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet frem for at trække sig helt tilbage. Det kan bl.a. handle om, at man fortsat ønsker at være del af et fællesskab og bidrage med sin viden og erfaringer. Men for mange spiller økonomi også ind. Og her har det forhold, at den økonomisk gulerod ved at blive længere på arbejdsmarkedet løbende er vokset de seneste år, uden tvivl bidraget til boomet i antallet af danskere, der arbejder efter pensionsalderen.”

Læs også

”F.eks. bliver man ikke længere modregnet i folkepensionen, hvis man er i beskæftigelse som pensionist. Herudover kan man også få en skattefri seniorpræmie for både det første og andet år, man arbejder efter folkepensionsalderen. Og så sent som i torsdags (d. 11.12.) vedtog Folketinget, at seniorpræmien forhøjes fra årsskiftet. Det betyder, at det fremover i endnu højere grad kan betale sig rent økonomisk at udskyde pensionen,” siger Helle Dalsgaard. 

En ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Sampension blandt cirka 1.000 danskere, viser, at knap to ud af tre (64 procent) kan forestille sig at arbejde, efter at de har nået folkepensionsalderen enten på fuldtid eller deltid – f.eks. nogle timer eller mere om ugen. Blandt de 56-65-årige er andelen 68 procent.

”Der er ikke udsigt til, at udviklingen stopper foreløbig. Tværtimod. For en stor del af danskerne – og også dem oppe i årene – kan godt forestille sig at arbejde i et eller andet omfang efter pensionsalderen. Og samtidig ved vi, at de stadig flere økonomiske gevinster ved seneste tilbagetrækning appellerer til mange herhjemme. Derfor må vi forvente, at de seneste års tendens fortsætter, og at vi også fremadrettet vil se, at gruppen af pensionsmodne danskere, der arbejder, vokser,” siger Helle Dalsgaard. 

Man kan få seniorpræmien, hvis man arbejder i det første og andet år efter folkepensionsalderen og er i beskæftigelse i mindst 1.560 timer om året.

Med lovforslaget, der netop er vedtaget, bliver præmien det første år forhøjet med cirka 5.300 kroner til 53.901 kroner i 2026 og yderligere med godt 9.200 kroner til 63.080 kroner i 2029 (2025-niveau).

Læs også

Andetårspræmien bliver forhøjet med godt 3.200 kroner til 32.074 kroner i 2026 og med cirka 5.400 kroner til 37.420 kroner i 2029 (2025-niveau).

Ads by MGDK