Forside Generelle nyheder Udsender advarsel efter ny ‘bølge’: “Spær dit MitID og kontakt...

Udsender advarsel efter ny ‘bølge’: “Spær dit MitID og kontakt straks din bank”

MitID
PR

Paraderne må ikke sænkes, bare fordi man har haft en lang dag.

Lige nu læser andre

Her i 2025 er online svindel ikke ligefrem noget nyt fænomen.

På årsbasis snydes tusindvis af danskere, selvom der bliver udsendt advarsler fra diverse myndigheder og virksomheder jævnligt.

Når man er træt efter en lang dag, kan det være svært at spotte fupnumre, men har man først delt sine oplysninger for at få fornyet sit sundhedskort, som man blev “tvunget” til i en mail, er det for sent.

Skaden er sket.

For at undgå et sådant scenarie har sundhed.dk nu valgt at udsende en advarsel, som gælder borgere fra alle landets egne.

Rammer borgere i hele landet

Læs også

En ny bølge af falske sms’er rammer i øjeblikket borgere over hele landet.

Beskederne udgiver sig for at komme fra sundhed.dk og indeholder et link til en falsk hjemmeside, hvor borgerne bliver bedt om at forny deres sundhedskort eller indtaste personoplysninger.

Sundhed.dk oplever i disse dage et markant stigende antal henvendelser fra borgere, der har modtaget beskederne.

Den falske side ligner den officielle side til forveksling og bruger både logo og adresse for at narre modtagerne. Derfor er det vigtigt, at borgerne er ekstra opmærksomme.

En god rettesnor er, at sundhed.dk aldrig sender sms’er eller mails, hvor man bliver bedt om at oplyse CPR-nummer, MitID eller betalingsoplysninger.

Sådan beskytter du dig

Læs også

Sundhed.dk har sammen med advarslen udsendt et par gode råd, som du bør følge, hvis du vil være på den sikre side:

  • “Log kun ind på www.sundhed.dk – aldrig via et link i en sms eller mail.”
  • “Slet beskeden, hvis du bliver bedt om at dele personlige oplysninger.”
  • “Har du allerede videregivet oplysninger, så spær dit MitID og kontakt straks din bank.”

Sundhed.dk opfordrer til, at man advarer familie og venner om svindlen.

Ads by MGDK