Jens Asbjørn Bøgen
Han forudser også, at Ruslands fald ikke vil komme fra udviklingen på slagmarken.
Han forudser også, at Ruslands fald ikke vil komme fra udviklingen på slagmarken.
Hvad sker der?
Den 28. august ramte russiske missil- og droneangreb Kyiv i et af krigens værste bombardementer.
Mindst 23 mennesker mistede livet, herunder fire børn. Boliger, et indkøbscenter og kontorer brugt af EU og British Council blev ramt.
Trump var “ikke overrasket”
Donald Trump reagerede kun afdæmpet på angrebene og sagde, at han “ikke var overrasket” og mente, at det var “meget dårlig timing.”
Hans udtalelser blev delt på X og gentaget af hans rådgivere, men kritikere mener, de manglede både hastværk og moralsk klarhed.
Han beskrev krigen som en mangeårig konflikt mellem “to lande, der har været i krig i meget lang tid.”
Talskvinde forsvarer udtalelserne
Pressechef Karoline Leavitt forsøgte at forklare Trumps tone ved at pege på ukrainske droneangreb mod russiske olieraffinaderier.
Denne ligestilling — at sammenligne energiinfrastruktur med civile mål — udløste kraftig kritik.
Mange så det som en nedtoning af Ruslands aggression og et forsøg på at flytte skylden over på Ukraine.
Ukrainer kritiserer Trumps svaghed
Vladyslav Boycheko, direktør for Hope for Ukraine, kritiserede offentligt Trumps holdning.
Han sagde, at præsidentens ord viste frygt frem for lederskab.
“Dette er ikke engang lunken — det er en bange reaktion,” sagde han til Express.co.uk.
“Putin skræmte ham”
Boycheko hævdede, at Trump politisk kan være presset op i et hjørne af Putin.
“Han er bange for at fordømme noget, Putin gør, fordi jeg tror, Putin har fortalt ham ting, der virkelig skræmte ham.”
Denne frygt, mente han, forhindrer Trump i at indtage en fast holdning.
Fejltolkning af Putins psykologi
Boycheko mente, at Trump misforstod, hvem han havde med at gøre.
Hvor charme, bestikkelser og personlig diplomati måske kunne have virket på en anden russisk leder, er Putin som en computer, i bund og grund uden følelser, sagde Boycheko.
“Han troede, han kunne bruge charme, bestikkelser eller personlig diplomati,” sagde han.
“Men Putin er ikke den type. Putin har ingen følelser. Han er som en computer.”
Fredsforhandlinger eller strategisk forsinkelse?
Trump har fremmet en fredsproces med Putin, herunder et sommertopmøde i Alaska.
Boycheko mener, at disse forhandlinger ikke tjener noget reelt formål, og at Putin bruger dem til at spilde tid og bevidst undgå resultater.
Kinas rolle i at afslutte krigen
Ifølge Boycheko er der kun én global leder, der kan standse krigen øjeblikkeligt: Xi Jinping.
“Hvis Xi greb telefonen og truede med at stoppe støtten til Ruslands økonomi, ville Putin trække sig,” sagde han.
Kina har nu større indflydelse over Rusland end nogen vestlig magt.
Kinas “lillebror”
Boycheko hævder, at Rusland nu er underlagt Kina.
Beijing bruger ifølge ham Moskva som en stedfortræder i en bredere kamp mod Vesten.
Ikke kun Ukraine
Krigen handler ikke længere kun om Ukraine, advarede Boycheko.
For ham er det en bredere konfrontation mellem demokratier og autokratier.
Mens USA, Storbritannien og Tyskland fokuserer på Ukraine, vinder Østblokken terræn andre steder.
Europa må stoppe afhængigheden af USA
Med usikkerhed om USA’s lederskab opfordrede Boycheko de europæiske stormagter til at tage føringen.
Han opfordrede Storbritannien, Frankrig og Tyskland til at udarbejde egne forsvarsstrategier.
Tid til at producere våben
Ud over diplomati mener Boycheko, at Europa må handle.
Han opfordrede landene til at investere i droner, producere flere våben og omstrukturere deres militær.
Sanktioner skal strammes
Boycheko understregede, at Ruslands krig afhænger af penge — og at pengestrømmen skal stoppes.
Han krævede nye sanktioner mod den såkaldte “skyggeflåde” af skibe, der transporterer russisk olie.
Han hævdede også, at USA kender rederierne, da de alle bruger Swift — et globalt bankmeddelelsessystem.
Ruslands bristepunkt bliver internt
Boycheko forudser, at Ruslands sammenbrud ikke vil ske på slagmarken.
I stedet vil det interne pres på den russiske ledelse blive begyndelsen til enden.
“Denne krig koster dem en milliard dollars om dagen,” sagde han. “Når køleskabet begynder at blive tomt, er det dér, russerne vil klage.”
Håbet består — hvis Vesten handler
På trods af det dystre billede ser Boycheko stadig håb.
En samlet, strategisk vestlig indsats — især én, der rammer Putins pengepung — kan afslutte krigen hurtigere, end mange forventer.
