Under 7 timers dagslys: Denne dag er årets vintersolhverv

Vi er nået til den tid på året, hvor solen knap er stået op, før den går ned igen. 

Årets korteste dag er lige rundt om hjørnet, og i København kan man se frem til en dag hvor man knap kan nå at få drukket kaffen ud, før det bliver mørkt igen.

I år lander vintersolhvervet på den 21. december, som altså bliver årets mørkeste dag i kalenderen, hvor solen står op omkring kl. 8.40 og går ned omkring kl. 15.36. 

Vintersolhvervet ligger typisk enten den 21. eller 22. december.

Det giver knap syv timers dagslys, hvilket sætter en meget konkret ramme om vinteren, uanset om man allerede har fundet halstørklædet frem eller stadig bilder sig ind, at det er “lidt efterår”.

Vinterens solhverv er ikke bare en dato, men et præcist tidspunkt, hvor solen når sit sydligste punkt set fra Jorden. 

I 2025 falder øjeblikket kl. 15.03 den 21. december. Herfra vender udviklingen langsomt, og dagene begynder igen at blive længere, først næsten umærkeligt, senere med mere fart på.

Forklaringen ligger i Jordens hældning. 

Planeten står ikke lige på sin akse, men hælder omkring 23,5 grader, hvilket gør, at solens stråler rammer forskelligt hen over året. Ved solhverv står solen lodret over Krebsens vendekreds om sommeren og over Stenbukkens vendekreds om vinteren.

Det giver den sydlige halvkugle lange lyse dage, mens den nordlige må nøjes med den korte version.

Sammenlignet med byer længere mod nord står Danmark midt i feltet. I Reykjavik ser de solopgang omkring 11.22 og solnedgang omkring 15.29 på samme dag.

Dagslyset er endnu mere presset sammen end i København. Norske Tromsø ligger helt den barske ende af skalaen. Her forbliver solen nede hele dagen, fordi byen ligger inden for polarcirklen, hvor mørket kan vare i uger.

Meteorologisk begyndte vinteren allerede 1. december, fordi kalenderen er praktisk indrettet til vejrstatistik. Astronomisk starter vinteren ved solhverv. Begge dele kan mærkes. Den ene i temperaturerne, den anden i lyset – eller manglen på samme.