Jesper Bengtson
Det er blevet den tid på året.
Det er tid til at kigge lidt nærmere på økonomien.
Forskudsopgørelsen for 2026 er netop blevet frigivet, og det betyder, at der skal indtastes oplysninger for det kommende år.
Selvom det kan virke som en irriterende opgave, oplever mange også, at det giver ro at gennemgå de tal, som staten bruger til at beregne skatten.
Det giver et bedre overblik over, hvordan ens egen privatøkonomi udvikler sig.
For boligejere kan der være ekstra forhold at se efter. Det gælder især, når der er ændringer omkring bolig, lån og fradrag.
Indefrysning og boliglån
I forskudsopgørelsen kan boligejere se, hvor meget staten forventer at lægge til side som indefrysningslån.
Ordningen kan ende med et større beløb end selve stigningen i boligskatten, fordi borgere med svagere lånemuligheder får ekstra kompensation.
Det er frivilligt at bruge ordningen. Hvis man ikke ønsker det, skal man selv vælge den fra, skriver Nybolig i en pressemeddelelse.
Har man ændret sit boliglån i 2025, bør renteudgifterne også opdateres.
Ved boligkøb eller salg er det vigtigt at sikre, at både grundskyld og ejendomsværdiskat er tastet rigtigt.
Ved overtagelse efter 1. september skal man selv registrere ejendomsværdiskatten for både 2025 og 2026.
Gør du ikke det, kan du få en restskat.
Andre ting at være opmærksom på
En stor ændring i løn, orlov eller færre timer kan også betyde, at du skal rette lidt i forskudsopgørelsen.
Det samme gælder befordringsfradraget, hvis man har fået ny arbejdsplads eller ny adresse.
Investeringer kan også påvirke skatten. Store udsving i gevinster og tab bør opdateres løbende, for renten på restskat er højere end den, man får for overskydende skat.
Ifølge Skattestyrelsen fik borgere 0,6 procent i rente for overskydende skat sidste år, mens restskat kostede 5,3 procent.
Derudover får seniorer fra 2026 et større fradrag, unge slipper for AM-bidrag, studerende i yderkommuner får nyt befordringsfradrag og unge får automatisk skattekort fra de fylder 13.
