I marts indgik Københavns Kommune og staten en historisk aftale om byudvikling og infrastruktur.
Første konkrete udmøntning af aftalen bliver en ny cykelbro, som politikerne på Københavns Rådhus nu skal behandle i juni måned, hvor man skal lægge sig fast på hvilken broforbindelse, man vil arbejde videre med frem mod budgetforhandlingerne 2026.
Her ønsker forligskredsen bag aftalen med staten at arbejde videre med en 460 meter lang lavbro fra Langelinie til Refshaleøen, som kan åbnes for store skibe. I alt fem forskellige modeller er blevet undersøgt.
Cykelbroen kan blive Danmarks længste og bliver et vigtigt skridt i at sikre god cykelinfrastruktur til Østhavnen, hvor op mod 80.000 københavnere skal bo og 45.000 skal arbejde, når den nye bydel med Lynetteholm står færdig en gang efter 2070.
Broen forventes at koste 660 mio. kr. i anlæg og 430 mio. kr. i drift over 100 år til vedligehold og mandskab. I aftalen om byudvikling og infrastruktur fremgår det, at Københavns Kommune kan søge medfinansiering fra statens cykelpulje. Resten af finansieringen kan findes ved budgetforhandlingerne 2026.
Den nye bro vil tidligst være klar til brug i 2033.
Fakta om den mulige cykelbro:
Lavbroen vurderes til at få et 60 meter bredt åbningsfag, der vil sikre adgang for både krydstogtskibe og militærfartøjer. Samtidig vurderes det, at mindre både uden mast kan passere under broen, som har en frihøjde på 6,63 meter. Det gælder for eksempel havnebusser.
Der skal arbejdes videre med fleksibilitet for den endelige lavbro. For eksempel ved muligvis at tilføje et ekstra fag, så mindre skibe uhindret kan passere broen flere steder.
