Forside Gode nyheder Godt nyt til disse folkepensionister: Får 9.000 kroner mere om...

Godt nyt til disse folkepensionister: Får 9.000 kroner mere om året

pensionist, penge
Shutterstock

Der går ikke lang tid, før det er en realitet.

Lige nu læser andre

Efteråret er over os, og det betyder, at vi så småt er ved at nærme os 2026.

Selvom nogle ser vemodigt på, at tiden flyver afsted, så har landet pensionister ingen grund til at sukke over, at vi nærmer os 2026.

Når kalenderen siger, at vi befinder os i januar, kan de nemlig se frem til en af de største reguleringer i over et årti.

Helt konkret vokser folkepensionen med 4,8 procent, og bare for at sætte tingene lidt i perspektiv er der tale om den vildeste stigning siden 2010.

Men hvad betyder det for den enkelte borger?

Læs også

For en enlig pensionist uden anden indkomst betyder det, at ydelsen stiger fra 186.324 kroner til 195.276 kroner om året før skat, hvilket svarer til 8.952 kroner. Er man gift eller bor sammen med en partner, stiger satsen fra 137.520 kroner til 144.132 kroner.

Ifølge Mads Moberg Reumert, der er cheføkonom i Danica Pension, kommer de ældre til at kunne mærke en markant forskel:

“Mange folkepensionister vil helt sikkert kunne mærke, at der kommer flere penge ind på kontoen,” siger han til Ekstra Bladet og fortsætter:

“Men vi har også haft en periode med høje prisstigninger på flere varer, og derfor kan der fortsat være en del pensionister, som vil have en følelse af, at det kan være svært at få pengene til at række.”

Derfor belønnes pensionisterne

Reguleringen af folkepensionen følger lønudviklingen i samfundet – dog med to års forsinkelse. Den kommende stigning skyldes altså, at lønningerne er stukket af gennem de senere år.

Læs også

Den nye ordning er delt op i to, da den består af et grundbeløb og et pensionstillæg.

Grundbeløbet er fast og uafhængigt af indkomst, mens tillægget varierer alt efter, om pensionisten er enlig eller har en samlever.

Derudover bliver beløbet reduceret, hvis man har anden indkomst.

For mange ældre er de ekstra kroner en kærkommen håndsrækning, da priserne på stort set alting er stukket af, siden inflationen nærmede sig skyerne i 2022.

Ads by MGDK