Gratis CSR-eftersyn af danske virksomheder

Det kan være svært at gennemskue, om leverandører handler socialt ansvarligt. Derfor tilbyder Eksportrådet nu danske virksomheder et 10 timers gratis CSR-eftersyn.

Mange danske virksomheder oplever udfordringer, når det kommer til ansvarlig leverandørstyring på det kinesiske marked. Derfor tilbyder Eksportrådet lige nu danske virksomheder et 10 timers CSR-eftersyn – helt gratis. På den måde kan virksomhederne få vurderet deres præstation som social ansvarlig virksomhed.
Det gratis eftersyn kan benyttes af alle danske virksomheder, som enten allerede er etableret på det kinesiske marked, eller som indkøber råvarer i Kina med henblik på reeksport ud af Danmark.

Tre danske virksomheder har allerede benyttet sig af den gratis rådgivning. De fortæller her om deres oplevelser på det kinesiske marked.

Sticks’n’Sushi: 

I 2012 fik Sticks’n’Sushi udført et CSR-eftersyn. Her viste det sig, at underleverandøren af spisepinde ikke levede op til Sticks’n’Sushi’s ansvarlighedsprincipper. Restaurantkæden er derfor nu ved at skifte underleverandør, og de er gået i dialog med de kinesiske samarbejdspartnere.
”I samarbejde med Eksportrådet ser vi nu på, hvordan vi kan få struktureret et CSR-kursus for det indkøbskontor i Kina, som vi samarbejder med. Det er centralt, at vi får formidlet, hvorfor social ansvarlighed er vigtigt for vores virksomhed. Samtidig er det også vigtigt, at vi kan bidrage til at skabe bevidsthed om CSR hos medarbejderne på det kinesiske indkøbskontor,” siger Jakob Gaard Nielsen, CSR-manager i Sticks’n’Sushi.

Aluwind: 

I 2012 etablerede Aluwind en fabrik i Guangdong i det sydlige Kina. Fabrikken, der har 50 ansatte, producerer komponenter i aluminium, som letter transport- og produktionsomkostninger for kunder i vindindustrien.
Aluwind’s administrerende direktør Claus Bøge Toxvig deltog i foråret i en workshop om social ansvarlighed på det danske generalkonsulat i Guangzhou. Her blev han opmærksom på muligheden for at få udført et 10 timers gratis CSR-eftersyn.  
”CSR er utrolig vigtig for vores virksomhed, for vores kunder og andre af vores interessenter.  Jeg ønskede derfor at få en uvildig vurdering af vores CSR præstation på vores nye fabrik i henhold til kinesisk lovgivning og internationale CSR standarder,” siger Claus Bøge Toxvig.

Storm & Marie:  

Design- og modevirksomheden Storm & Marie har også modtaget et 10 timers gratis CSR-eftersyn. Storm & Marie har en hovedleverandør i Kina, som de gerne ville have en CSR-vurdering af. Derfor henvendte de sig til Eksportrådet.
”Da vi gerne ville udbygge og forstærke vores forhold til vores leverandør i Kina var det oplagt at få vurderet forholdene på fabrikken i Kina. Derudover var det også oplagt at benytte Eksportrådet, som har den fysiske tilstedeværelse og et indgående kendskab til det kinesiske marked,” siger indkøber i Storm og Marie Mette Stubkjær Christensen

Emneord: CSR, Eksportrådet, CSR-eftersyn, Leverandører, Social ansvarlighed
Udenrigsministeriet på DenOffentlige.dk Udenrigsministeriet
Aktivitet: Artikler: 11 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også