Gribskov fyrer to direktører: Brug for en ny retning

Ledelse

11/10/2018 10:22

Nick Allentoft

Økonomiudvalget i Gribskov besluttede onsdag morgen at stoppe samarbejdet med to direktører. Kun den ene genbesættes.
Gribskov fik ny borgmester efter valget. I foråret varslede han store besparelser efter et kasseeftersyn. Nu fyrer økonomiudvalget to direktører på een gang. Begrundelsen lyder bl..a.    "Årsagen er, at politikerne ønsker en ny profil, der blandt andet kan stå i spidsen for en smidig organisation, der i endnu højere grad kan tilpasse sig morgendagens velfærdsopgaver.
Borgmester Anders Gerner Frost fortæller i en pressemeddelelse, at økonomiudvalget I Gribskov Kommune har sat en ny retning for Gribskov Kommune.    Gribskov Kommune har eksisteret i 10 år. Det har været en periode, hvor kommunen har fundet sit fodfæste, og der er sket mange spændende ting. Nu er tiden kommet til, at vi skal have løftet kommunen til et endnu højere ambitionsniveau og etableret Gribskov Kommune version 2.0. Et arbejde vi i Byrådet ser meget frem til."    Bejlere til en direktørstilling i Gribskov skal indfri nye ambitioner, som byrådet har vedtaget. Politikerne har bl.a. sat 3 pejlemærker for kommunens fremtid:   • En investeringsplan med blandt andet en ny vej mellem Græsted og Gilleleje samt etableringen af et sundheds- og borgerhus • Et ønske om en mere agil organisation, der kan matche morgendagens velfærdsopgaver og • Et Byråd der samler sig om færre fokusområder til glæde for borgere og virksomheder   "I det lys har vi besluttet, at Byrådet søger en ny kommunaldirektør, der kan skabe et engagement og retning sammen med vores dygtige medarbejdere,” siger borgmesteren.   Onsdag blev det indstillet til Byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Holger Spangsberg Kristiansen og direktør for Teknik og Erhverv Astrid Damgaard Ravnsbæk skal ophøre. Økonomiudvalget ønsker ifølge pressemeddelelsen "andre profiler til den fremadrettede ledelse af Gribskov Kommune".   Holger Spangsberg Kristiansen og Astrid Damgaard Ravnsbæk blev efterfølgende fritstillet, og økonomiudvalget har indstillet til byrådets næste møde, at konstituere ressource- og kulturdirektør Sascha V. Sørensen som kommunaldirektør, indtil stillingen er genbesat.   Den anden stilling nedlægges.    

Mest Læste

Annonce