Foto: Shutterstock

Her skal du vaccineres mod corona

Sundhed

25/11/2020 10:09

Theis

Ældre- og Sundhedsminister Magnus Heunicke fortæller nu, hvor du skal lade dig vaccine for covid-19, når vaccinen er klar.

Der er fortsat en malstrøm af mennesker, der venter på en coronavaccine.

Det står dog værst til hos de udsatte danskere samt sundhedspersonalet på landets sygehuse. De vil komme i første række, når der kommer en coronavaccine.

Det bekræfter sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.

Han fortæller ligeledes, hvordan forløbet kommer til at foregå. 

"Vi vil ikke risikere, at doser går til spilde, da vi vil have vaccineret så mange som muligt, så hurtigt som muligt. Frivilligt og gratis for den enkelte borger. Derfor vil vi have central styring, og vaccinationerne kommer derfor til at foregå gennem Testcenter Danmark i regionerne," lyder det fra Magnus Heunicke til TV 2. 

Testcenter Danmark

De hvide telte bliver i øjeblikket brugt til at foretage coronaprøver, men det ændres, når vaccinen bliver godkendt til brug i Danmark. 

Regeringen har endnu ikke meldt ud med en færdigbrygget plan ud. Det forventes dog at ske inden længe. 

Magnus Heunicke siger til TV 2, at Danmark i første omgang vil modtage mellem 50.000 og 100.000 vacciner, hvorefter man vil modtage flere i ugerne efter. 

Fortsat skeptisk

Jan Pravsgaard, der er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, siger, at det giver god mening at vaccinere i de hvide telte.

Det er nemlig vigtigt, at man har en god infrastruktur på plads. 

"Så vi kan opbevare vaccinerne koldt og få dem transporteret ud til teltene. Og så skal man have en eller anden form for bookingsystem, så de rigtige folk kommer på de rigtige tidspunkter," siger Jan Pravsgaard til TV 2. 

De er dog fortsat skeptiske over for planen.

"Det er rigtig godt at komme hurtigt fra start med covid-vaccinationerne, men det er vigtigere, at det bliver gjort rigtigt og trygt for borgerne. Derfor skal det være egen læge, der vaccinerer – ikke testcentrene," siger Camilla Noelle Ratchke, formand for Lægeforeningen, i en mail til Ritzau.

Mest Læste

Annonce