Besked i min indbakke: Hjælp! Mit opholdssted ødelægger mig

Pigens udvikling og trivsel er aktuelt bragt i så stor fare, at det skal påtales meget kraftigt at Opholdsstedet ved at opretholde deres postulat om at hun er velanbragt på stedet, pådrager sig direkte ansvar for resultatet.

Sydsjællandsk opholdssted svigter kriseramt 15 årig fejlanbragt pige, som nu er i så voldsom mistrivsel, fejl - og underernæring, at selv børnelægerne er stærkt bekymrede og slår alarm. Den anbringende kommune (København) nægter fortsat at handle på situationen, og fastholder at pigens mor, som er en af de få voksne pigen endnu har tillid til, er en stor del af problemet.

Børnelægerne skriver aktuelt i deres bekymringsskrivelse til kommunen (Her anonymiseret):

”Pigen er en pige med kronisk vitaminmangel med dårlig trivsel som er faldet helt ud af sin vækstkurve i den periode hun har opholdt sig på opholdsstedet

Pigen har været tvangsanbragt på opholdsstedet, siden april 18 og vi kan på baggrund af hendes somatiske tilstand konkludere at hun under opholdet der mistrives.

Vi vil med denne underretning tilkendegive vores betydelige bekymring for Pigens fremtidige ophold på opholdsstedet”.

Efter samtaler med moderen er jeg blevet voldsomt bekymret for pigen.

Jeg har fået samtlige af sagens akter til gennemlæsning og analyse heraf, har fået moderens samtykke til at måtte offentliggøre dele af min vurdering i anonymiseret form.

En socialrådgivers bekendelser - Mette Blomqvist Valentin

Socialrådgiver Mette Bomqvist Valentin skriver om social- og beskæftigelsesområdet som redaktionel blogger.

Læs mere om Mette her, hvor du også kan finde alle hendes indlæg. 

Historien:

Ved nærlæsning af sagens akter står det klart, at der fra Pigen er nyfødt, er symptomer på at hun har somatiske udfordringer som primært knytter sig til fordøjelsessystemet og dermed kommer til udtryk gennem udfordringer med hhv næringsoptagelse og energiomsætning, hvilket naturligt får psykologiske og sociale følger for såvel Pigen som hendes mor.

Der er tidligt bekymringer for Pigen, som vedvarende har svært ved at komme ind i faste og sunde spise og aktivitetsrutiner, og der er efter anbringelsen udenfor hjemmet, flere episoder med indlæggelser og sygdomsperioder, desværre uden der ses udredning med fokus på fordøjelsessystemet.

Under anbringelsen ses det at der ikke følges op på den nødvendige behandling for den kort tid foruden påviste hudlidelse Hyperhidrose. Dette fører til såvel yderligere hudskader, som omsorgssvigt i form af manglende sundhedsmæssig og psykologisk omsorg for Pigen ifbm denne hudlidelse og dens betydning, såvel somatisk som psykologisk.

Pigens mor beskrives her af flere af hinanden, uafhængige fagpersoner, trods helt naturlige psykologiske og følelsesrelaterede reaktioner på et opslidende forløb med kontakt til sociale myndigheder og et vedvarende forsøg på at sikre tilstrækkelig og korrekt udredning jf datterens vedvarende symptomer.

Hun vurderes gentagent som en yderst kompetent og fuldt tilstrækkelig primær omsorgsperson og mor for Pigen, ligesom det er beskrevet, at Pigen har en tryg og tæt tilknytning til hendes mor og er såvel alderssvarende i udvikling som i god trivsel, bortset fra de mange symptomer som forventeligt får afledte indvirkninger på trivslen og ifht de sociale relationer.

Det ses at Pigen har svært ved at være ude af hjemmet og at hun er ustabil ifht fremmøde ifht institution og skole. Hun har symptomer på manglende korrekt energiomsætning og udfordringer med næringsoptagelse, som udarter sig som træthed, energiforladthed, indesluttethed og modløshed.

Hun har vedvarende udfordringer ifht at spise og drikke, og det ses i de tidlige år, at hun ikke omsætter føde og væske, men i stedet kaster op og har gentagent refluks. Pigen udvikler i skolealderen tegn på psykiatriske problemstillinger, som tolkes i retningen af hhv emotionel skade, spiseforstyrrelse, angst og OCD. Hun udredes for hyperidiose og sættes i behandling for dette.

Der er gentagen kontakt til sundhedsvæsenet og psykiatrien. Der ses dog på dette tidspunkt, et så komplekst symptombillede, at man tilsyneladende overser en mulig og sandsynlig underliggende problematik som udspringer i fordøjelsessystemet.

Pigen og Moderen udvikler et meget tæt bånd, som følge af situationen, hvor det er ufravigeligt at Moderen vedvarende kæmper for at bringe sin datter i bedre trivsel og opnå tilstrækkelig og retvisende udredning med henblik på at hun kan få den behandling som hun har brug for. Pigen udvikler tidligt en stor mistro til fagpersoner og andre voksne, som hun oplever ikke lytter til og forstår hende, og som italesætter hendes udfordringer som havende primær grund i hjemmet og relationen til hendes mor.

Det ses af sagens akter at skoler og myndigheder som årene går, uden korrekt udredning ifht den underliggende problematik, retter bekymring mod hjemmet og moderens forældrekompetencer. Der udvikler sig her et anstrengt samarbejdsklima mellem moderen og fagpersoner omkring familien, idet moderen fastholder at problemerne har rod i en underliggende somatisk problematik som har udviklet og udvikler sig yderst uhensigtsmæssigt og med tiden kommer til at fylde rigtigt meget, for såvel Pigen som hende selv.

Hverdagen er i perioder præget af voldsomme symptomer fra hhv hyperidiosen, udfordringer ifht fordøjelsessystemet og de tiltagende psykiatriske symptomer. Det ses at Pigen er i mest mulig trivsel og bedst udvikling, når moderen i korte perioder, får ro og opbakning til at tage vare på de reelle symptomer. Moderen tilbydes ikke forebyggende indsatser, herunder rådgivning og støtte ifht den med tiden stadigt mere vanskelige opgave det er, at skærme og støtte datteren optimalt, men oplever derimod at blive mistænkeliggjort og forsøgt overbevist om, at problemerne har bund i hjemmet og hendes grundlæggende forældrekompetencer. Der udarbejdes forældrekompetenceundersøgelse.

Mød lægen, psykiateren og borgeren på DenOffentlige

Tre stærke bloggere på DenOffentlige.

Den praktiserende læge Thomas Birk Kristiansen, der udover praksis i Ishøj også er formand for Patientdataforeningen. 

Børne- og ungdomspsykiater Nina Tejs Jørring, der beretter fra psykiatriens hjerte. 

Borger og far til børn med diagnoser, Anders Dinsen, der insisterer på det hele og gode samfund.

Moderens forældrekompetencer og tilknytning til Pigen.

Det fremgår af de tilsendte sagsakter, at Pigens mor er i stand til under observation at tilbyde Pigen en relevant og tilstrækkelig kontakt og relation, og således grundlæggende besidder de nødvendige og adækvate forældrekompetencer. Det skal dog bemærkes at tilknytningen vurderes at være symbiotisk, og at det vurderes at Pigen har brug for at spejle sig i og danne tryg tilknytning til andre voksne.

Her er det påfaldende at det er udeladt at Pigen har et tæt forhold til flere familiemedlemmer og på testtidspunktet har flere varige venskaber som hun profiterer positivt af.

Der vurderes på dette tidspunkt behov for massiv indsats som det dog stærkt anbefales sker med tilstrækkelig inddragelse og medvirken af Pigens mor. Det konkluderes helt i tråd med undertegnedes vurdering, at Pigen ikke vil kunne profitere af en anbringelse men at der i stedet, er behov for at der sammensættes en individuel helhedsorienteret indsats omkring familien, med inddragelse af såvel somatikken, som psykiatrien.

Til trods herfor besluttes det at Pigen skal anbringes. Væsenligste årsager til anbringelsen er skolefravær, vedvarende perioder med åbenlys mistrivsel samt en vurdering af, at moderen ikke i tilstrækkeligt omfang vil kunne samarbejde med de relevante fagpersoner myndigheder omkring familien. Anbringelsen bryder sammen og Pigen hjemgives. Da der fortsat ikke tilbydes tilstrækkelig støtte og indsats, går der dog kun få måneder, før det besluttes at Pigen skal anbringes igen.

Stigende mistrivsel og udvikling af psykiatriske symptomer

Pigen fastlåser i angst, og ender med at blive indlagt på psykiatrisk afdeling i august 2016 til færdig udredning sammen med moderen. Det vurderes at fokus her er, at få bekræftet de diagnoser, som kommunen mener, at hun har. Hun ender med ADHD (som senere betvivles af psykiatrien i 2018), og en hospitalsskole der virkelig SER hende. Det vurderes her at hun bør ordblinde testes, men dette er ikke iværksat. De ser også, at hun har brug for skolestøtte, hvilket er i tråd med hvad moderen har insisteret på gennem flere år, men som er blevet afslået. De beskriver også hvor meget hyperhidrosen faktisk fylder i Pigens dag, og de forstår ikke, at det bliver negligeret. Hun får en belastnings diagnose pga anbringelse, i plejefamilie.

På netværksmøde ultimo 2016, udtaler Pigens psykiater, at det vil skade Pigen at blive skilt fra moderen igen. Der indstilles omsider til behandlingsskole, hvilket Pigen bevilliges i dec 2016. Pigen og moderen fik her 14 dage til at bevise, at det var det er skulle til.

Under det 4 mdr lange ophold ses der iflg de ansatte "samspilsproblemer med mor", dette er åragen til at hun atter anbringes. Trods forsøg på at få forklaret og vist hvilke samspilsproblemer det er, de ansatte mener at se, får Pigen og moderen ikke en nærmere forklaring. Der sættes ikke en indsats i gang med at løse dette. Ingen kan forklare dem hvilke samspilsproblemer, det er man vurderer at kunne se, og der sættes intet ind for at løse de påståede samspilsproblemer.

Anbringelse

I januar 2017 anbringes Pigen på et opholdssted. Hun er således hjemme i 9 måneder, hvoraf de 4 mdr er indlæggelse af Pigen og mor sammen. De blev her, med deres egne ord, truet med/forsøgt/og anbragt, 5 gange i perioden januar 16- januar 17.

I perioden på opholdsstedet, daler skolefremmødet til ca 50%. Det beskrives som at Pigen har fået skolevægring, men virkeligheden er, ifølge Pigen og moderen samt faktiske sagsakter fra perioden, at de ofte mangler en med kørekort eller rette taxachauffør og Pigen sidder og venter på at komme i skole.

Pigen rømmer i januar 2018, 2 gange fra opholdsstedet, hvor det bliver moderen, som får hende på akut psykiatrisk afdeling. Opholdsstedet magter det ikke, og siger hver gang, at psykiatrien har sagt det ikke er nødvendigt med indlæggelse. Det kan konstateres at der her er voldsomme perioder med skift, og indlæggelse af 2 omgange på lukket akut i psykiatrien incl magtanvendelse. Der foreligger ikke tilstrækkeligt oplyste mangtanvendelsesindberetninger i sagens akter.

Pigen overflyttes til psykiatrisk lukket afdeling, for udredning af OCD, angst og autisme. Alle dele samt de psykose lignende anfald tillægges belastningsreaktioner ifht til det pres anbringelsen er for hende. Hendes tidligere ADHD diagnose betvivles. På psykiatrisk afdeling ser de ikke samme ADHD adfærd som tidligere. Denne udredning fremlægges i B&U. Der tages ikke højde for den. Ligesom B&U kraftig henstiller til at Pigen får lov at beholde behandlingskolen, hvor det går godt, men allerede dagen efter meddeler kommunen, at Pigen ikke har behandlingsskolen mere. 

Ved nærlæsning af sagens akter ses det at moderen vedvarende og til tider stædigt, har fastholdt at problemerne ikke udspringer i hjemmet og manglende forældrekompetencer, og at det er indført og fastholdt i sagens akter at moderen er vanskelig at samarbejde med og skal behandles og kommunikeres med, i det lys. Moderen oplever således at blive desauveret og italesat som samarbejdsvanskelig og konfliktskabende, når hun vedvarende fastholder at udfordringerne ikke har rod i hjemmet men i en underliggende ikke afdækket problematik. Det skal i forlængelse heraf understreges at man i historisk perspektiv kan se, at det er moderens opfattelse og udlægning af sagens rette sammenhæng, der er den mest retvisende.

Der ses her flere sammenstød mellem fagpersoner og moderen, som det kan konkluderes har baggrund i, fra fagpersoners side, manglende helhedssyn og indsigt i den komplekse historik samt fokus på momentære og overfladiske symptomer. Der ses endeligt et velkendt billede af manglende vilje til at se på egne fejl og fejlfortolkninger samt en gennem årene opbygget faglig kognitiv resonans i det tværfaglige miljø omkring familien. Med andre ord er der opbygget og fastholdt et negativt billede af moderen og hjemmet, som i høj grad kommer til at være dynamo for, at sagen udvikler sig bekymrende negativt, og på en måde så det kan konkluderes at man mister fokus på Pigens trivsel og udvikling i processen.

Anbringelsen på det sydsjællandske opholdssted og den aktuelle situation

Pigen anbringes ultimo 2016 i familiepleje i 3 mdr. Hun hjemgives herefter men anbringes 9 mdr senere på det første opholdssted, hvor hun opnår at genoptage skolegang. Anbringelsen bryder sammen efter flere rømninger og Pigen har derpå, siden marts 2018, været anbragt på et sydsjællandsk opholdssted.

Pigens udvikling og trivsel er aktuelt bragt i så stor fare, at det skal påtales meget kraftigt at Opholdsstedet ved at opretholde deres postulat om at hun er velanbragt på stedet, pådrager sig direkte ansvar for de psykologiske skader og den voldsomme mistrivsel som hun dokumenterbart befinder sig i. Der har været flere episoder med tilløb til indlæggelser på psykiatrisk afdeling, 2 tvangsindlæggelser som Pigen bad om måtte blive frivillige men som blev fastholdt som tvangsindlæggelse, vedvarende selvvalgt isolation på værelset, manglende sikring af ernæring og fravær af indsatser som kan facillitere et tilstrækkeligt og nødvendigt samvær med moderen og mormoderen.

Det fremgår af sagen, at Pigen er i en stærkt bekymrende krisetilstand og ikke på nogen måde i tilstrækkelig grad understøttes og behandles pædagogisk, fagligt, socialt og somatisk forsvarligt. Der har været gentagne episoder hvor hun har isoleret sig på værelset i ugevis, ikke har fået mad og drikke og ikke er sikret relevant psykologfaglig indsats og støtte. Pigen går ikke i skole på Opholdsstedet og isolerer sig konsekvent på værelset. Hun trygler og tigger om at komme hjem, men der lyttes ikke til hende. Hun har ingen sociale relationer på stedet og har kun i meget ringe grad tillid til få voksne som desværre kun sporadisk og uden kontinuitet, er på stedet. Pigen oplever at aftaler ikke overholdes og at de få voksne hun har fået begyndende tillid til, overskrider hendes grænser.

Det fremgår klart af sagens akter, at man på opholdsstedet er klar over at situationen er stærkt kritisk, men man fralægger sig ansvaret og henviser til, at det er Københavns kommune som har anbragt hende på stedet.

Det er desværre tydeligt at anbringelsen på ingen måde opnår sit formål, og at Pigen med anbringelsen på Opholdsstedet er bragt i en så kritisk tilstand, at der må påregnes en årelang genopretning, behandling og indsats, såfremt Pigen skal kunne opnå et selvstændigt og sundt voksenliv.

Det fremgår af lovgivningen (servicelovens § 68 ) at en anbringelse skal bringes til ophør, når den ikke opnår sit formål. Som udgangspunkt ophører en anbringelse uden samtykke, når:

formålet med anbringelsen er nået eller

anbringelsen ikke længere tjener sit formål eller

den unge er fyldt 18 år

Under en anbringelse uden for hjemmet har kommunen altid en løbende pligt til at undersøge:

om anbringelsen fortsat har et formål i forhold til barnets eller den unges problemer

om problemerne kan løses under barnets eller den unges ophold i hjemmet

Der ses i denne sag et fravær af den lovpligtige løbende vurdering af såvel hvorvidt formålet opnås og hvorvidt udfordringerne bedre ville kunne løses i hjemmet.

En anbringelse udenfor hjemmet er dokumenteret såvel traumatisk som psykologisk skadelig, og det er jf både danske og internationale empiriske studier, påvist at anbragte børn som voksne, klarer sig langt dårligere end ligestillede børn som ikke anbringes udenfor hjemmet, i forhold til såvel uddannelsessystemet, som på arbejdsmarkedet, i forhold til venner og netværk og er sidst men ikke mindst, i langt større risiko for at udvikle psykiatri, misbrug og andre sociale belastningsfaktorer.

Der henvises her til studier fra VIVE - det nationale forsknings og analysecenter for velfærd.

Det fremgår her af mangeårige empiriske undersøgelser at:

” Konklusionen er ligesom i den forrige oversigt klar: Anbragte børn klarer sig dårligere end ikke-anbragte børn på stort set alle målte parametre (skolepræstation, helbred og trivsel). Anbragte børn har endvidere langt større risiko for at ende som lavtuddannede eller ufaglærte som voksne.”

Pigens mor har gennem alle årene kæmpet for at sikre rettidig og tilstrækkelig indsats og behandling jf datterens symptomer og udvikling af komplekse problemstillinger. Det skal her fremhæves at: Det fremgår af forældreansvarsloven at forældre har pligt til at sikre deres børns trivsel, tarv og såvel sjælelige som fysiske sundhed. Det fremgår af forældreansvarsloven paragraf 2 at:

”§ 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.

Stk. 2. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling.”

Der skal her henvises til de forvaltningsretlige grundprincipper om hhv. proportionalitet og officialmaksimen, som bl.a slår fast at de anvendte data skal være såvel proportionelt vægtede og anvendt, som tage afsæt i nyeste og konkret viden om sagens rette sammenhæng.

De forvaltningsretlige grundprincipper fremgår af hhv forvaltningsloven, Lov om retssikkerhed i forvaltningen og persondataloven.

Der henvises her til moderniseringsstyrelsen vejledning og beskrivelser af omfanget og betydningen af overholdelsen af disse principper.

Der ses grundlæggende i sagens akter, klare tegn på at også det forvaltningsretlige grundprincip om magtfordrejning, synes at være relevant at se nærmere på, ifht sagens faktiske forvaltning.

Endeligt skal der sidst men ikke mindst igen henvises til formålet med loven på social og familieområdet, lovgivning som har til formål at sikre børns trivsel og tarv, samt på de konventionelt beskyttede rettigheder som børnene har, i medfør at den internationale børnekonvention som Danmark ratificerede i 1991.

Der skal ifht den samlede sag, og sagsforløbet henvises til Børnekonventionens artikel 9.

 Med afsæt i ovenstående anses det for værende påvist, at Pigens mor fuldt ud, er i stand til med tilstrækkelig inddragelse og sikret behandling af Pigens hudlidelse og psykologiske/ psykiatriske problemstillinger, at varetage omsorgen for Pigen på stabil vis. Hun er i stand til hensigtsmæssigt at håndtere Pigens indre konflikter, og naturlige udfordringer på baggrund af hhv symptomer og historikken frem til nu. Efter analyse af sagens akter, ses der er ikke noget, der taler for, at opretholde anbringelsen, som det ufravigeligt kan konkluderes, ikke opfylder sit formål. Det kan derimod konstateres at Pigens trivsel og udvikling er bragt i stadigt større fare, efter anbringelsen, og at symptombilledet har udviklet sig i stærkt negativ retning med forekomst af omfattende søvnproblemer, manglende behandling for alvorlig hudlidelse, manglende skolegang, suicidale episoder, isolation og stærkt bekymrende fravær af sikring af tilstrækkelig ernæring og omsorg.

Der ses et presserende behov for at mor og Pigen atter får fælles bopæl, samt for en professionel indsats for at sikre et reelt og konstruktivt samarbejde mellem fagpersoner og moderen, med henblik på i fællesskab at sikre tilstrækkelig og korrekt udredning og behandling af Pigen. Pigen er gennem det sidste ½ år bragt i en stærkt indiskutabel krisetilstand, som bør bringes til ophør så hurtigt som muligt. Der bør i forlængelse heraf tilbydes krisehjælp til såvel Pigen som hendes mor.

Der er socialfagligt set et pressede behov for, at der sikres ro og kontinuitet i Pigens videre opvækst og for at hun og hendes mor skærmes fra myndighedernes vedvarende høje konfliktniveau, og manglende evne til at samarbejde relevant med moderen, med afsæt i og fokus på Pigens bedste. Det høje konfliktniveau, som skyldtes dels et mangeårigt komplekst og dynamisk progressivt symptombillede, samt personlige og temperamentsmæssige forskelle mellem moderen og fagpersoner omkring familien, vil som Pigen bliver fortsat ældre og mere bevidst, påvirke hende stadigt mere negativt, såfremt der ikke tilbydes omfattende professionel hjælp i forbindelse hermed.

Den aktuelle situation vurderes i høj grad at true den tryghed, kontinuitet og ro, som Pigen har behov for, gennem resten af hendes opvækst, for at hun kan sikres mulighed for, et selvstændigt velfungerende liv som voksen.

Hjælp!

Der er akut brug for at dette mareridt for pigen, stopper, men systemet lukker om sig selv på pigens bekostning og nægter at lytte til såvel fagfolk som andre omkring pigen trods meget klare beviser på at situationen er voldsomt kritisk og helt uacceptabel.

Del artiklen og hjælp denne unge pige med at blive hørt, før det er for sent. På forhånd tak.

 

 

Emneord: Tvangsanbringelser, Tvangsfjernelser, Opholdssteder, Botilbud, Sociale botilbud, Anbringelser, Døgnanbringelser, Mette Blomqvist Valentin, Socialområdet, 221018
En socialrådgivers bekendelser v. Mette Blomqvist Valentin på DenOffentlige.dk Jeg har en baggrund som socialrådgiver, coach og personlig støtte, med mere end 20 års erfaring med socialt arbejde i bagagen, samt indsigt og viden fra livet indtil nu. Tidl. medlem af HB i Da...
Aktivitet: Artikler: 8 | Kompetenceområder: 6

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også