Hjort: Vismænd tager for let på Danmarks forpligtelser

Der er ikke råd til, at Danmark bruger flere penge, fastslår finansministeren efter rapport fra vismænd.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) mener, at de økonomiske vismænd tager for let på risikoen for, at Danmark igen må indkassere en henstilling fra EU for at overskride grænserne for, hvor store de offentlige underskud må være.

Det siger han i en skriftlig kommentar, efter at formandskabet for De Økonomiske Råd har afleveret sin rapport om dansk økonomis tilstand.

Finanslov 2016

Følg udviklingen i stammedansen om Finanslov 2016 lige her.

Vi sorterer noget af det rituelle cirkus fra, så du får mere af det væsentlige.

Her skriver vismændene, at de anser det for mest sandsynligt, at Danmark ikke kommer i EU's procedure for uforholdsmæssigt store underskud. Men den vurdering deler finansministeren altså ikke.

- Det undrer mig, at det råd, der har fået til opgave at sikre, at finanspolitikken holder sig inden for ansvarlige rammer, kan tage så let på Danmarks internationale forpligtelser, siger han.

Danmark har tidligere fået en henstilling fra EU for at have for stort minus på regnskabet. Det var tilbage i foråret 2010, hvor Claus Hjort Frederiksen også var finansminister.

Den situation ønsker Claus Hjort Frederiksen på ingen måde at havne i igen, fremgår det af hans kommentar til vismandsrapporten.

- Den risiko vil jeg ikke løbe. Det bliver ikke med mig som finansminister, at vi planlægger en politik, som betyder, at vi vil få en ny EU-henstilling, understreger han.

De økonomiske vismænd vurderer, at Danmarks underskud vil blive på 3,2 procent af bruttonationalproduktet, BNP, i 2015 og 2016.

Dermed forventes underskuddene at ligge lidt over EU's underskudsgrænse på 3 procent af BNP i to år i træk. I 2017 ventes underskuddet at holde sig på den rigtige side af grænsen.

Men vismændene mener, at de danske finanser grundlæggende er så sunde, at det ikke bliver et problem, at Danmark overskrider grænsen, selvom det ellers netop er det, der skal til for at havne i den særlige procedure. 

Claus Hjort Frederiksen er af en anden opfattelse:

- Jeg ville da ønske, at Det Økonomiske Råd havde ret, for det ville da unægteligt gøre mit liv som finansminister noget nemmere, hvis der var plads til at bruge flere penge, men det er desværre ikke situationen.

Ifølge de økonomiske vismænd var henstillingen fra EU om, at Danmark skulle gøre noget ved sine underskud, stærkt medvirkende til en række reformer vedtaget i 2010: Dagpengeperioden blev forkortet, indkomstskatterne hævet og der blev indført sanktioner for overskridelse af budgetter.

FAKTA: Her er vismændenes syn på dansk økonomi
Vismændene har sænket deres vurdering af dette års økonomiske vækst til 1,6 procent. Formandskabet i Det Økonomiske Råd, som også kaldes vismændene, er netop udkommet med dets halvårlige prognose for dansk økonomi. Læs om den her:
 
  • Vismændene sænker forventningerne til væksten i dansk økonomi i år med 0,3 procentpoint i forhold til forårets rapport og venter en BNP-vækst på 1,6 procent. Nedjusteringen kommer på baggrund af en svækkelse i den internationale økonomi hen over sommeren.
  • I 2016 ventes en vækst i BNP på 2,1 procent. Det er 0,2 procentpoint lavere end anslået i foråret.
  • Mens det private forbrug kun voksede en halv procent i 2014, venter vismændene, at danskerne har mod på at købe sig til en vækst i privatforbruget på 1,9 procent i år og 2,5 procent i 2016.
  • Den samlede eksport ventes at vokse 0,1 procent i år og 3,3 procent i 2016.
  • Beskæftigelsen ventes at stige med 26.000 personer i år og 33.000 næste år. 
  • Vismændene venter en bruttoledighed på 126.000 personer i 2015 og 123.000 personer i 2016. 
  • Forbrugerpriserne ventes at stige 1,0 procent i år og 1,6 procent i 2016.
 
FAKTA: Hvad betyder faktisk og strukturel saldo?
Statsfinanserne kan opgøres på to måder, afhængigt af hvad man har fokus på. I debatten om den danske finanspolitik hører man ofte begreberne faktisk og strukturel saldo.
 
Begge er udtryk for balancen mellem de offentlige udgifter og indtægter og opgøres ofte som en procentdel af BNP, men med én afgørende forskel.
 
- Den faktiske saldo tager udgangspunkt i, hvad de reelle udgifter og indtægter har været for staten, regionerne og kommunerne samt sociale kasser og fonde.
 
Indtægter er for størstedelens vedkommende skatter, mens udgifter blandt andet er offentlige lønninger og overførselsindkomster.
 
EU's Stabilitets- og vækstpagt siger, at underskuddet på den faktiske saldo maksimalt må være på tre procent af BNP.
 
- Den strukturelle saldo er et forsøg på at se bort fra konjunkturerne og midlertidige indtægter og udgifter for at få vise, om økonomien er i balance på længere sigt.
 
Man bruger den for at få et mere klart billede af, om der er brug for finanspolitiske stramninger eller lettelser.
 
For at beregne den strukturelle saldo må man lægge nogle forudsætninger ind i modellerne, og de kan variere alt efter, hvem der beregner dem.
 
Derfor er den strukturelle saldo i modsætning til den faktiske saldo heller ikke noget eksakt tal.
 
I opgangstider vil den faktiske saldo ofte være højere end den strukturelle saldo, og i nedgangstider vil det forholde sig omvendt.
 
Kilde: Det Økonomiske Råd
 
/ritzau/
Emneord: Det Økonomiske Råd, Claus Hjort Frederiksen, Finansministeriet, Vækstskøn, BNP, Vismænd
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også