Foto: LB Forsikring
Foto: LB Forsikring

Der er forskel på sne: Sådan sikrer du huset mod 2 forskellige typer

Hus og have

17/01/2024 08:34

J. Bøgen

Sne og snefygning har atter ramt store dele af Danmark, og der er god grund til at passe på.

LB Forsikring har oplevet en meget travl start på 2024 med mange skader som følge af sne og frostvejr.

Der er også flere skader som følge af både fygesne og det, der hedder tung sne. Det vil sige sne, der ligger på for eksempel et hustag, og som bliver til våd og tung sne, når det tør.

’’Det kommer måske bag på mange, hvor mange opgaver, der følger med, når det sner. Særligt hvis man er husejer. Udover at sikre sig mod frostsprængninger og rydde fortovet for sne, skal man også være særdeles opmærksom på fygesne og tung sne,’’ siger Anne Mette Kirkegaard, Vicedirektør i Skade og Jura, LB Forsikring.

Hun opfordrer derfor til en øget opmærksomhed i de kommende dage, hvor der varsles om en kombination af både kraftig vind og sne.

’’Fygesne kan overraske mange, da sneen hvirvles ind gennem små sprækker og revner, uden man måske ser det. Når sneen tør, kan det give store skader på tag, lofter og bygninger, siger Anne Mette Kirkegaard. Hun tilføjer, at der også er udfordringer med tung sne:

’’Sne, der ligger på et hustag, kan blive meget tungt af smeltevand, når det tør. Frisk og porøs sne er ikke lige så tungt. Og derfor kan man blive overrasket, når man pludselig står med en skade,’’ tilføjer Anne Mette Kirkegaard og minder samtidigt om, at man skal huske at passe på, at man ikke selv falder eller kommer til skade, mens man i snevejret skal passe de mange opgaver. 

Gode råd til at forebygge skader på ejendomme i snevejret

Fygesne

Fygesne opstår, når det sner og blæser på samme tid. Sneen hvirvles op og kan komme ind gennem små sprækker og revner. Når sneen smelter, kan det give skader på dit hus:

  • Se huset efter for revner og sprækker

  • Tjek dit loft efter for fygesne og om isoleringen på loftet er blevet våd

  • Fjern sne, der er kommet ind

  • Fjern så vidt muligt sne på tage, fx din garage, carport eller dit drivhus.

Tung sne/snetryk

Snetrykket stiger, når det tør og den porøse sne bliver våd og tung af smeltevand. Tung sne på et hustag kan give store skader.

  • Fjern så meget sne som muligt fra hustage, inden den bliver våd af smeltevand og dermed tung.

  • Fjern så meget sne som muligt fra facader for at minimere risikoen for fugtskader og fugt i kælder, når det tør.

Mest Læste

Annonce