Ejendomsmægleren afslører sine bedste tips.
Lige nu læser andre
At sælge sin bolig handler i høj grad om at skabe den rette følelse hos køberne. Det første blik på huset, lyset i rummene og den atmosfære, der møder dem, kan være afgørende for, om de får lyst til at bo der.
Det er ofte de små detaljer, der gør den store forskel – og heldigvis kan de fleste tiltag klares uden de store omkostninger.
Her får du ejendomsmæglerkæden Estates 10 enkle tips, der kan få dit hjem til at tage sig bedst muligt ud, når det skal præsenteres for potentielle købere.
Start allerede ved fortovet
Klip hækken, slå græsset og fjern ukrudtet. En pæn indkørsel og en velholdt have sender et klart signal: Her er der styr på tingene.
Småting tæller
Stram løse greb, sæt de manglende fodlister på plads og ret småskader. En velplejet bolig føles mere tryg og nem at flytte ind i.
Gør grundigt rent
Læs også
Giv boligen den store tur. En grundig rengøring betaler sig. Puds vinduerne, vask gulvene og fjern støvet. En bolig, der skinner, giver et langt bedre indtryk.
Skab luft og orden
Ryd køkkenbordet, gem tandbørster og makeup væk, og fjern rod fra stuen. Husk også kælderen, loftet, skuret og garagen.
Frisk luft gør underværker
Luft godt ud inden fremvisningen. Giv luften et frisk pust og fjern eventuelle lugte fra madlavning, røg eller husdyr.
Luk lyset ind
Tænd lamperne, træk gardinerne fra og rul persiennerne op. Lys får boligen til at virke både større og mere indbydende.
Stilheden sælger
Sluk for vaskemaskine, opvasker og andre larmende apparater. Giv køberne ro til at opleve boligen.
Gem dyrene væk
Læs også
Du skal ikke lukke hunden ind i et skab eler gemme hamsteren under sofaen. Men det er Ikke alle, der er lige begejstrede for husdyr. Fjern kurve, madskåle og kattebakker, så der er ryddeligt og lugtfrit.
Skab en rar stemning
Friske blomster, friskbrygget kaffe eller lidt sødt på bordet kan gøre underværker. Det handler om at give køberne følelsen af at være hjemme.
Lad mægleren gøre sit arbejde
Forlad boligen under fremvisning eller åbent hus. Det giver køberne frihed til at stille spørgsmål og tale åbent – og din mægler kan præsentere boligen bedst muligt.