Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Vask ikke din pande op på denne måde: Det kan stoppe dine afløb

Hus og have

17/06/2025 07:43

Lukas Andreas

Der er et vigtigt skridt, mange glemmer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når fedtede stegepander skal vaskes, hiver vi næsten alle den samme gamle metode frem: Vi hælder kogende varmt vand i og lad det varme fedt smelte væk.

Men hvis du gerne vil undgå tilstoppede afløb og sure VVS-regninger, er det måske tid til at tænke anderledes.

Det skriver mediet Flagman.

Faktisk advarer eksperter mod at bruge kogende vand på fedtede overflader.

Når det varme vand rammer fedtet og kombineres med sæbe, dannes en slags emulsion – en fedtet cocktail, som glider elegant gennem afløbet, i hvert fald lige indtil den rammer kolde rør. Her kan det størkne sig og forvandles til en hård masse, der med tiden kan føre til seriøse propper i rørene.

Og lad os være ærlige: Det er de færreste, der nyder at stå med hånden langt nede i en tilstoppet vask og forsøge at grave sig frem til synderen (spoiler: det er dig og din pandesovs).

Gør dette i stedet

Første skridt er lavpraktisk, men effektivt: Tør så meget fedt af med køkkenrulle som muligt og smid det i skraldespanden – ikke i vasken.

Er der stadig fedtrester tilbage? Så vend tankegangen på hovedet og brug koldt vand. Det lyder kontraintuitivt, men koldt vand får fedtet til at størkne hurtigt, så du nemmere kan skrabe det væk i stedet for at skylle det ud.

Det kan godt være, at rengøringsprocessen tager en smule længere tid, men hvis det i sidste ende er det, der forhindrer et stoppet afløb, så er det måske et par minutter værd.

Mest Læste

Annonce

Ads by MGDK