På årets udgave af Folkemødet var der drikkevand på plakaten, blandt andet til årets vandsmagning, hvor Danmarks mest velsmagende drikkevand skulle kåres.
Miljøminister Magnus Heunicke havde tjans som overdommer, mens kok Mikkel Marschall og supersmager Lisbeth Ankersen udgjorde resten af dommerpanelet.
Og da vindervandet skulle kåres, var det Fors, der løb med sejren.
Det skriver Fors selv i en pressemeddelelse.
Og da vindervandet skulle kåres, var det Fors, der løb med sejren.
”Vi bærer titlen med stolthed, for drikkevand af høj kvalitet er en mærkesag i Fors. Det samme er beskyttelsen af vores grundvand, da det er betingelsen for, at vores efterkommere også kan nyde samme privilegie. Derfor er vi også glade for, at DANVAs formand Ellen Trane Nørby talte vigtigheden af grundvandsbeskyttelse ind i vandsmagningskonkurrencen under Folkemødet,” siger Steen Lindhardt, administrerende direktør i Fors.
Drikkevandet fra Fors var oppe imod vand fra Jylland, Fyn og Bornholm ved konkurrencen. Vindervandet kom fra Hornsherredværket, som forsyner Roskilde by med drikkevand.
Fors har netop publiceret en ny strategi for grundvandsbeskyttelse med konkrete bud på indsatser og virkemidler til at beskytte grundvandet og dermed fremtidens drikkevand.