Hvordan træffer rejsende deres transportbeslutninger?

Hvordan inddrager man brugerne i udviklingen af noget, der endnu ikke findes? Trine Plambech peger på værdien af brugerstudier i forbindelse med udviklingen af fremtidens mobilitetsløsninger.

Studier af borgernes trafikvaner giver input til fremtidens mobilitetsløsninger

Tilmeld dig vores nyhedsmail.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Alexandra Instituttet.

Trængslen på vores veje forventes at stige med 150 procent inden 2030 med en negativ effekt på både miljøet og økonomien.

En stor del af løsningen på den udfordring vil være at ændre de rejsendes vaner.

Ifølge Trine Plambech, der er Principal Green Urban Designer, bør man starte med at sætte spørgsmålstegn ved de antagelser, vi allerede har om, hvordan rejsende træffer deres transportbeslutninger.

Hvad skaber mobilitetspraksis?

I projektet Fremtidens Intelligente Mobilitet er blandt andet Glostrup Station, Køge Nord, Lund Central, Helsingborg City og industriområdet Avedøre Holme i Hvidovre testområder for fremtidens intelligente mobilitetsløsninger.

De står allesammen over for helt forskellige udfordringer, men er gået sammen om en fælles ambition om at involvere brugerne på rejsen til fremtiden.

Tilmeld dig vores nyhedsmail.

Hvordan skal brugerne af noget, der endnu ikke findes, involveres?

Det spørgsmål kan Trine Plambech besvare. Hun arbejder med innovationsprocesser i mødet mellem mennesker, it og miljø.

Hun nævner et ekstremt tilfælde, hvor en kvinde fortalte, at hun tog syv busser til arbejde hver dag, fordi hun ikke følte sig sikker med de hurtigere transportmuligheder.

Ifølge Trine Plambech træffes mange beslutninger om, hvilken mobilitet der skal udbydes, på baggrund af antagelser om, hvorfor rejsende bruger de transportmidler, de nu engang bruger. Derfor spiller et brugerstudie en vigtig rolle.

– En brugerundersøgelse undersøger de bagvedliggende grunde til, at vi transporterer os, som vi gør. Den bør sætte spørgsmålstegn ved de antagelser, vi har.

Og underliggende årsager som tilgængelighed, pålidelighed, sikkerhed og opfattet værdi af transporten er alle relevante, uanset om scenariet foregår i dag eller i fremtiden, forklarer Trine Plambech.

Læs artikel: Designsprint skabte opbakning til nyt sundhedsmodul

Tilmeld dig vores nyhedsmail.

Skab billeder hos brugerne

Ifølge Trine Plambech er det vigtigt at etablere et klart billede af en planlagt ny fremtidig løsning for brugerne i en undersøgelse.

Det kan enten være et mentalt billede ved at tænke mulighederne højt – eller fysisk gennem enkle og billige prototyper. Pointen er at invitere brugerne til at lege med.

– For brugerne er det ikke altid vigtigt at få den hurtigste transport, men i stedet at de eksempelvis kan forvente at nå frem til en bestemt tid. Fordi det påvirker vores selvopfattelse, når vi kommer sent, siger Trine Plambech.

Hun forklarer, at brugerne træffer beslutninger ud fra individuelle mentale billeder af alle transportmulighederne i et område.

En turist har for eksempel et mindre mentalt billede end en, der bor fast i landet, og derfor træffer turisten beslutninger baseret på en mere begrænset forståelse af mulighederne. 

Det kan derfor skabe meget større usikkerhed for en turist, når en togafgang pludselig annulleres.

– Det er mobilitetsplanlæggerens ansvar at give brugeren så stort et mentalt billede som muligt af både miljø, scenarie og valg, siger Trine Plambech.

Hun anbefaler at kombinere brugerinddragelsesmetoder fra klassiske fokusgrupper til mere dybtgående interviews og rejsebaserede tilgange og forsøger altid at holde scenariebeskrivelsen så konkret som muligt.

Tilmeld dig vores nyhedsmail.

Læs artikel: Smart cities lader vente på sig

Læs mere: Godt servicedesign er respekt for borgeren

Læs artikel: Kompetencer til digital omstilling

Samfundsdesign / EG på DenOffentlige.dk EG er en skandinavisk teknologipartner med mere end 1.800 medarbejdere fordelt på 28 lokationer i Skandinavien og Polen. Vi leverer digitaliseringsløsninger til mere end 12.500 offentlige og komm...
Aktivitet: Artikler: 74 | Events: 1 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også