Foto: Shutterstock

I dag udløses spændingen: Længe ventet svar offentliggøres midt på eftermiddagen

Sundhed

18/11/2020 10:31

Theis

Senere i dag afgives et svar, som mange har ventet længe på.

Mundbind er efterhånden blevet en del af hverdagen i Danmark. 

Efter den seneste stramning af de gældende restriktioner, så tager borgerne både mundbind på, når de skal handle ind, med bussen eller ind i omklædningsrummet fitnesscenteret. 

 

Flere stemmer i den offentlige debat har dog - siden coronavirussen først udsprang - stillet spørgsmålstegn ved, hvor effektiv beskyttelse mundbindene egentligt giver. Nu tyder noget på, at det svar kommer lidt nærmere senere i dag. 

Nu gøres det offentligt

Rigshospitalet fortæller onsdag formiddag, at et omstridt studie, der undersøger netop mundbind, offentliggøres senere på dagen. 

Studiet er foretaget af danske forskere. Det blev allerede gennemført i det tidlige forår. Her medvirkede 6.000 borgere til, at en forskergruppe kunne undersøge effektiviteten af mundbind. 

Studiet har af flere omgang trukket overskrifter, da blandt andet flere tidsskrifter verden over har afvist at offentliggøre det, derfor imødeses offentliggørelsen senere onsdag med en del spænding. 

Ifølge Rigshospitalet så udgives studiet midt på eftermiddagen. Nærmere bestemt klokken 15.

Mest Læste

Annonce