Foto: Shutterstock

Ikke alligevel: Ansættelsen af fyret DR-vært trækkes tilbage

Kultur

22/02/2021 10:02

Theis

Ansættelsen bliver alligevel ikke til noget.

I fredags kom det frem, at trods sager om krænkelser, trusler og upassende adfærd, så havde den tidligere DR-vært Mads Aagaard fået nyt job. 

I efteråret blev Mads Aagaard fyret fra DR. Han var vært på P1-programmet Shitstorm, men DR valgte at fyre ham. 

“P1-vært Mads Aagaard Danielsen er nu – efter først hjemsendelse, undersøgelse og siden obligatorisk høringsperiode på to uger – afskediget på baggrund af manglende tillid til ham og hans varetagelse af opgaven som vært og programmedarbejder i DR,” skrev DR i en pressemeddelelse tilbage i efteråret.

Men i fredags blev det offenlig kendt, at radioproduktionsselskab Rakkerpak havde valgt at ansætte den tidligere DR-medarbejder. 

Ikke alligevel 

Men ansættelsen bliver alligevel ikke til noget. Det skriver Tor Arnbjørn, direktør for Rakkerpak, på Twitter:

“Jeg er super ked af den utryghed vores beslutning i Rakkerpak om at ansætte Mads Aagaard har skabt, både internt og overfor de mennesker der var part i den sag han havde i DR. Vi har lyttet til kritikken og trukket ansættelsen tilbage. Det var en fejlvurdering, som vi beklager,” lyder det på Twitter fra Tor Arnbjørn.

Tor Arnbjørn har delt en længere forklaring, hvori han gør det klart, at præmissen for ansættelse var, at den ikke skulle skabe utryghed blandt ansatte på Rakkerpak. Men det har den vist sig at gøre, og det er grunden til, at ansættelsen af Mads Aagaard trækkes tilbage. 

Han uddyber, at det er en beslutning, som Mads Aagard er enig i. Du kan se hele opslaget herunder, og du kan læse mere om baggrunden bag fyringen fra DR i denne artikel:

Mest Læste

Annonce