Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Giver ændringer i næsten hele landet: Fra søndag får DSB ny køreplan

Infrastruktur

06/12/2023 13:52

J. Bøgen

Få overblikket over ændringerne i artiklen!

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Søndag den 10. december 2023 kommer der ny køreplan for både InterCity- og regionaltog samt S-tog. Den byder blandt andet på ny S-togsstation, ændringer på Kystbanen og flere afgange mellem København og Hamburg.

Målet med den nye køreplan er, at driften med InterCity- og regionaltog bliver mere robust, så en enkelt forsinkelse ikke spreder sig og påvirker andre afgange, men betyder samtidig også lidt længere rejsetid for nogle, mens andre modsat vil få flere afgange.

For S-tog betyder den nye køreplan mindre minutjusteringer.

Sørg for at tjekke Rejseplanen, inden du skal afsted, men hvis du gerne vil have overblikket på skrift, kan du herunder læse, hvad den nye køreplan kommer til at betyde.

Helsingør - København H

Den nye køreplan fra søndag den 10. december introducerer flere store ændringer på Kystbanen, der skyldes ønsket om en mere ensartet og robust køreplan.

Tog hvert kvarter til alle og ingen tog med endestation i Nivå

Kvartersdriften på Kystbanen udvides til at omfatte alle stationer, og vi standser derfor ved alle stationer med alle tog.

Det betyder samtidig, at togene, der starter og slutter i Nivå, ikke kører i den nye køreplan, mens vi fastholder fire tog i timen til og fra Helsingør, som i stedet standser ved alle stationer.

Togene fra Helsingør fortsætter stadig til Næstved, nu skiftevis via Roskilde og Køge.

Længere rejsetid for de nordlige stationer

Den nye køreplan betyder desværre også længere rejsetid for rejsende til og fra de nordlige stationer, da togene nu standser ved alle stationer.

Rejsetiden bliver op mod 9 minutter længere, mens rejsetiden for de supplerende myldretidstog vil være op mod 6 minutter længere.

Fortsat myldretidstog hver halve time

I den nye køreplan kører myldretidstogene fortsat som supplement til kvartersdriften.

De supplerende myldretidstog vil fremover standse i Nivå i stedet for Rungsted Kyst, og rejsetiden vil være op mod 6 minutter længere.

Som noget nyt vil de supplerende myldretidstog fortsætte videre til Holbæk og bl.a. standse i Høje Taastrup og Roskilde.

Regionaltog på Sjælland

Som led i en mere robust køreplan, vil de regionaltog, der kører lokalt mellem Roskilde og København, ikke længere køre i den nye køreplan.

I stedet vil regionaltogene mellem Holbæk og København samt mellem Næstved og København/Helsingør standse i både Hedehusene og Trekroner. Dermed vil der med den nye køreplan som noget nyt være fire tog i timen til og fra Hedehusene.

Med toget til Næstved er der nu endnu bedre forbindelser fra Hedehusene til InterCity i Ringsted, mens der nu igen er direkte tog mellem bl.a. Holbæk og Trekroner.

Lufthavnen - Slagelse - Odense

Regionaltoget, der alle hverdage kører mellem CPH Lufthavn og Slagelse, vil i den nye køreplan fortsætte videre til Odense i myldretiden.

Toget standser fortsat ikke på København H, og mellem Slagelse og Odense standser toget kun i Nyborg.

Vær opmærksom på, at afgange i myldretiden (alle afgange til og fra Odense) kører som InterCity, og DSB 1' Regional tillægsbillet ikke er gyldig til disse afgange.

Holbæk - København

I den nye køreplan vil togene mellem Holbæk og København igen standse i Trekroner, og som noget nyt også i Hedehusene. 

I myldretiden fortsætter togene fra Holbæk helt til Helsingør.

Nykøbing F - Næstved - København

Der kommer nye morgentog fra Nykøbing F og Vordingborg.

Fra Nykøbing F kører der mandag til fredag et tidligt hurtigtog kl. 05.04, som er på København H kl. 06.18.

Fra Vordingborg kører der mandag til fredag yderligere to tidlige afgange kl. 05.32 og 06.32 til Helsingør via Roskilde og København H.

Der vil desuden et nyt morgentog fra København H kl. 05.01 på alle hverdage, som via Roskilde ankommer til Vordingborg kl. 06.22.

InterCity og InterCityLyn

PendlerLyn bliver til InterCity og kører udenom København H

De supplerende InterCityLyn i myldretiden, PendlerLyn, bliver til InterCity, og standser ved flere stationer på Sjælland.

Derudover kører det til CPH Lufthavn udenom København H. Til gengæld kører der i alt 13 afgange fordelt over mere af dagen end tidligere.

Rejsende, der skal til København H, kan skifte til regionaltog i Høje Taastrup, hvor der er en optimal skifteforbindelse på 6 minutter til regionaltog uden stop til København H.

I modsat retning kan der ligeledes opnås forbindelse med direkte regionaltog fra København H med en skiftetid på 5 minutter i Høje Taastrup.

IC 221 standser i Langeskov kl. 7.16.

IC 257 kører mandag-torsdag, mens IC 259 kører fredag.

IC 259 ankommer til Odense kl. 16.24.

Flere tidligt og sent på dagen

Som noget nyt kører vi en InterCity-afgang alle ugens dage fra Odense til København H kl. 00.26 fra Odense.

Det har undervejs stop i bl.a. Langeskov, Nyborg, Korsør, Roskilde og fortsætter fra København H videre til CPH Lufthavn.

Ture til Hamburg med ny afrejsestation

De daglige internationale afgange mellem Aarhus H og Hamburg Hbf rykker i den nye køreplan til strækningen København H-Hamburg Hbf.

Dermed kommer der mindst 5 daglige afgange og op mod 8 daglige afgange til sommer mellem netop København og Hamburg.

De lokale InterCity mellem Aarhus H og Fredericia forlænges i stedet til Kolding for optimal skifteforbindelse på 15 minutter til alle internationale afgange til og fra Hamburg Hbf.

Efter planen genoptager vi internationale tog mellem Hamburg og Aarhus omkring 2027, når Banedanmark har gjort strækningen mellem Aarhus og Fredericia klar til el-tog.

Flere InterCity på travl strækning

I den nye køreplan forlænges de lokale InterCity mellem Aalborg og Fredericia til Kolding.

Dermed kan vil der hver anden time hen over dagen blive tilbudt flere, hurtige, direkte afgange mellem Kolding og Fredericia, Vejle og Aarhus.

Regionaltog på Fyn

I den nye køreplan kører myldretidsafgangen fra Langeskov kl. 7.16 med ankomst i Odense kl. 7.24.

S-tog

Favrholm Station

Den nye station Favrholm åbner til køreplansskiftet, søndag den 10. december, og ligger mellem Hillerød og Allerød stationer.

Favrholm Station får det kommende supersygehus som nabo og vil ligge i udkanten af den nye bydel i Hillerød.

Både S-tog og Lokaltog vil standse på Favrholm Station.

Tidligere opstart fra Frederikssund

Fra Frederikssund kører første afgang på alle hverdage fremover kl. 04.28.

Minutjusteringer på flere stationer

Køreplanen for alle S-togslinjer bliver justeret med op til et minut, hvilket betyder lidt kortere rejsetid på flere strækninger.

Kilde: DSB

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.