Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Vejarbejde spærrer motorvej i perioder: Fortsætter ind i næste uge

Infrastruktur

14/08/2024 05:58

J. Bøgen

Det bliver skiftevis i nord- og sydgående retning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Bilister på E45 Østjyske Motorvej skal indstille sig på, at turen kan tage noget længere end normalt denne uge - i hvert fald hvis de skal ud at køre i aften- eller nattetimerne.

Allerede natten til i dag har motorvejen nemlig været spærret i begge retninger mellem 49 Aarhus S og Motorvejskryds Aarhus Syd. Spærringen blev ophævet kl. 6 her til morgen, men det betyder ikke, at trængslerne er ovre.

Frem mod onsdag den 21. august vil syd- og nordgående retning nemlig skiftevis være spærret i aften- og nattetimerne.

Det skriver Vejdirektoratet.

Broudvidelse

I forbindelse med udvidelsen af E45 er Vejdirektoratet i gang med at udvide broen, der fører Torshøjvej i Hørning over motorvejen.

Det er det arbejde, som bliver udført dernne og næste uge, og som betyder, at trafikanter i perioder må ud på en mindre omkørselsrute via Genvejen og Aarhus Syd. 

Arbejdet er planlagt uden for myldretidstrafikken, men der må forventes en smule kødannelse i de tidlige aftentimer samt lidt forlænget rejsetid på grund af en omkørsel på cirka fem kilometer.

Trafikale konsekvenser på E45 Østjyske Motorvej

Vejdirektoratet spærrer skiftevis for sporene i nord- og sydgående retning på E45 Østjyske Motorvejen mellem 49 Aarhus S og Motorvejskryds Aarhus Syd. Arbejdet udføres i aften- og nattetimerne mellem kl. 18.00 og 06.00.

I dagtimerne er alle spor åbne som normalt, ligesom der vil være skiltet for omkørslen.

  • 14. – 16. august: Spærring af sydgående spor 

  • 19.- 21. august: Spærring af nordgående spor

I sydgående retning kan det være nødvendigt at arbejde aften- og nat fra søndag den 18. august til mandag morgen den 19. august.

I nordgående retning kan det ligeledes være nødvendigt at arbejde aften- og nat fra onsdag den 21. august til torsdag den 22. august.    

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanter og naboer.

Mest Læste

Annonce

Ads by MGDK