Foto: Moljslinjen A/S
Foto: Moljslinjen A/S

Prognoserne forværres: Molslinjen aflyser alle afgange fredag

Infrastruktur

21/12/2023 19:18

J. Bøgen

Planen med at tynge færgerne er ikke nok længere.

Stormen Pia presser lige nu vandet ind i Kattegat mere end ventet.

Det betyder, at den meget høje vandstand nu kommer til at plage Molslinjens hurtigfærger hele fredag den 22. december.

"Kombinationen af bølger, vind og den ekstraordinært høje vandstand gør, at vi desværre må trække sikkerhedskortet og aflyse alle afgange i morgen", forklarer Molslinjens pressechef, Jesper Maack.

Tyngdeplan virker ikke

Planen for fredag var at tynge hurtigfærgerne med lastbiler og med vand i ballasttanke for at modvirke det truende højvande.

Men den seneste prognose har desværre slukket håbet om at holde ruten mellem Jylland og Sjælland åben i morgen fredag.

Alle gæster med billet til færgerne i morgen får direkte besked på sms og mail.

Lørdag har Molslinjen sat alt ind, hvad der kan sejle på ruten. 

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.