Innovationsminister vil samle offentlige indkøb for milliarder

Der kan spares milliarder, hvis kommuner, regioner og staten køber klogere ind, mener innovationsministeren.

Kommunerne, regionerne og staten køber hvert år ind for samlet set 300 milliarder kroner. Derfor er der "svimlede beløb" at spare, hvis det kan gøres lidt klogere.

Det mener minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V). 

Det er hende, der har fået ansvaret for at luge ud i overflødigt bureaukrati og sikre, at den offentlige sektor kan "køre længere på literen", som regeringen ynder at beskrive det.

Hun lægger derfor op til, at staten, kommunerne og regionerne i langt højere grad skal samle deres indkøb. Det vil både spare penge, og også i nogle tilfælde give mærkbare forbedringer for borgerne, mener ministeren.

- For eksempel kan en patient med stomi i dag opleve problemer ved at gå fra sygehus til den kommunale pleje, fordi kommuner og regioner ikke tidligere har samarbejdet om indkøbet af stomiprodukter. 

- Det mener jeg ikke, at vi kan være bekendt. Og samtidig bliver kommunerne mødt af nogle meget højere priser end regionerne for det selvsamme produkt, siger Løhde i en pressemeddelelse. 

Det er allerede aftalt, at kommuner og regioner skal gå sammen om at købe en række sundhedsprodukter, oplyser ministeren.

Men hun mener, at der er potentiale for mere. Regeringen vil derfor sammen med kommunerne og regionerne lægge en strategi for, hvordan man kan opnå lavere priser og spare unødige udgifter til dobbeltarbejde.

Regeringen mener også, at de offentlige institutioner i højere grad skal have pligt til at bruge de indkøbsaftaler, der bliver indgået. For eksempel om fødevarer og tjenesterejser.

Ellers bliver gevinsterne ved fælles indkøb ikke høstet fuldt ud, fremgår det af regeringens udspil.

- Når jeg ser på den måde, den offentlige sektor bruger svimlende summer til at købe alt lige fra sundhedsprodukter til fødevarer og computere, så mener jeg slet ikke, vi får nok ud af skattekronerne, siger ministeren. 

- Vi kan spare milliarder på at købe klogere ind og i stedet bruge pengene på velfærd, udtaler hun i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Emneord: Offentlige indkøb, Offentligt privat samarbejde, OPS, Udbud, Indkøbsaftaler, Indkøbsfællesskab, Innovationsminister, Sophie Løhde
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 07.06.17 Ejner Eriksen
    Offentlige indkøb

    Offentlige indkøb bør målrettes de enkelte kommuner og regioner så man får de varer og tjenesteydelser inkl. servicering heraf, der varetager de lokale interesser og behov. Ikke en eller anden overstatslig (læs SKI) institution, der til enhver tid er ude af trit med de reelle behov.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også