Kritik af New Public Management - igen igen

Ledelse

16/1/18 10:47

Jens Qvesel

Det er længe siden, det kom på mode at kritisere New Public Management; også blandt djøferne. Derfor er det en smule trættende, når man med jævne mellemrum møder en forældet kritik af djøfernes påståede forkærlighed for denne styringsmodel.

Jeg har for allerede et par år siden bidraget i Djøfbladet og paneldebatter om NPMs begravelse. Så at fortsætte kritikken er at løbe en åben dør ind: Djøfere forholder sig også kritisk til denne styringsmodel og anvendelsen af den. Det er der ikke noget nyt i, og ligesom alle andre offentligt ansatte går djøferen på arbejde med det formål at skabe en veldrevet offentlig sektor, der leverer ydelser af høj kvalitet – ikke for at måle og veje alt omkring sig.

Styring er nødvendigt

Hermed ikke sagt, at styring er unødvendigt. Vores samfund, og den offentlige sektor heri, forudsætter styring efter de rigtige mål og parametre. Og NPM har givet os nogle gode værktøjer, blandt andet god økonomistyring, men det må naturligvis ikke tage overhånd.

Tema om offentlig modernisering

Gennem 30 år har politikerne forsøgt at modernisere den offentlige sektor.

Læs her hvad centrale nøglepersoner mener om de forsøg. 

Borgerne har med rette en forventning om, at den offentlige sektor leverer gode løsninger, at vi har en høj retssikkerhed, og at skatteborgernes penge forvaltes med respekt og omhu. Dét er også ydelser, den offentlige sektor skal sørge for at levere.

Tværfagligt samarbejde er vejen frem

Styringsværktøjer er derfor vigtige. Men de er ikke uforbederlige. Derfor arbejder vi djøfere hele tiden på at lægge os i selen og bidrage til at gøre styringsmodellerne så gode som muligt, så der er mest mulig plads til gode faglige løsninger inden for de rammer, som landets politikere nu engang fastsætter.

Netop med det formål arbejder vi sammen med en række andre faglige organisationer, herunder FOA og Dansk Sygeplejeråd, i et Brobygningssamarbejde, hvor vi i fællesskab diskuterer styring og ledelse i den offentlige sektor. Fordi vi ved, at når vi som djøfere samarbejder tværgående og tager de andre faggrupper i ed, bidrager det til at skabe mere anerkendte styrings-værktøjer.

Så lad os endelig fortsætte den konstruktive og kritiske debat om, hvilke styringsmodeller, der skal dominere i den offentlige sektor. Men jeg godtager ikke påstande om et modsætningsforhold mellem djøfere og andre faggrupper. Det, der er ”godt for alle andre”, er typisk også godt for djøferne. For vi ønsker alle sammen det samme; at skabe den bedst mulige offentlige sektor til gavn for borgere og virksomheder.