Europabevægelsen får ny landssekretær

Europa

01/06/2019 15:30

Maja Kirstine Andersen

Europabevægelsen har ansat 31-årige Anne Hauge som ny landssekretær og sekretariatschef. Der er dog ikke tale om den store omvæltning i organisationen.

Anne Hauge har nemlig siden marts sidste år siddet i stillingen som barselsvikar for Kristine Rishøj Ammitzbøll-Bille, som ikke vender tilbage til Europabevægelsen. 

Anne Hauge kommer med erfaring med politisk kommunikation og organisationsudvikling fra både den private og offentlige sektor. Hun har bl.a. har arbejdet som sekretariatsleder og kampagneleder for Liberal Alliance København og med kommunikation hos tænketanken Justitia. 

Hvad er DenOffentlige for et medie?

Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.

Vi samler artikler om og fra DenOffentlige lige her.

Desuden medbringer Anne en solid forståelse for politiske forhold set fra et nationalt, europæisk og internationalt perspektiv, da hun har en bachelorgrad i Europæiske Studier, en kandidatgrad i Public Management fra Copenhagen Business School (CBS) og en kandidatgrad i Public Administration and Social Development fra University of Chinese Academy of Science. 

I forbindelse med ansættelsen siger formand for Europabevægelsen Stine Bosse: 

- Vi har været utrolig glade for at have Anne ved roret på Europabevægelsens sekretariat gennem det sidste år. Derfor er det også helt naturligt, at valget faldt på hende, da stillingen som landssekretær blev åben. Jeg glæder mig til at fortsætte vores arbejde med at styrke EU-debatten i hele landet. Vi kan se på den høje valgdeltagelse i år, at det er en indsats, der betyder noget – også mellem valgene, siger hun. 

Europabevægelsen Blog

Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her

Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning

 

Som landssekretær i Europabevægelsen kommer Anne Hauge sammen med formanden til at arbejde målrettet på at fortsætte den positive udvikling, som organisationen har oplevet de sidste år. Det gælder både i forhold til en støt stigende medlemstilslutning og en omfattende indsats for at sikre, at der afholdes EU-debatter rundt i hele landet på alt fra produktionsskoler til plejehjem. 

Anne Hauge tiltræder stillingen som landssekretær 1. juni.

Mest Læste

Annonce

13/10/2024

Er din bolig opført før 1984? Så har du nu chancen for at få et gratis hustjek til en værdi af 3.000 kroner. Se nedenfor, hvordan du gør.