Briternes snarlige exit fra EU har givet visse danske politikere en gylden mulighed for at ride på en af den europæiske populistiske højrefløjs yndlingskæpheste – en diffus og sparsomt argumenteret EU-skepsis.
Højrefløjspopulisternes kritik af EU begrundes typisk med to argumenter: At EU er håbløst, fordi dets institutioner ikke med et fingerknips kunne løse de flygtningestrømme, vi så for tre år siden i Europa, og at EU-landene – alle 28 minus Storbritannien – er enige om ikke at ville begrænse den fri bevægelighed af EU-arbejdstagere i Europa. Det anfægter ikke højrefløjspopulisterne, at den store tilstrømning i 2015 er bragt markant ned siden 2015; fra ca. 1,5 millioner til 200.000. Det anfægter heller samme politikeres begejstring over Brexit, at netop i tilfældet Storbritannien er arbejdskraft fra resten af EU fuldstændigt afgørende for den britiske økonomi og driften af den britiske velfærdsstat.
Flere fremtrædende EP-medlemmer, Folketingsmedlemmer og håbefulde folketingskandidater fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige forsøger at misbruge Brexit til lokale danske politiske formål.
Europabevægelsen Blog
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her
Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
Således har DF-partiformand Kristian Thulesen Dahl ved adskillige lejligheder fremført, at EU27 mishandler Storbritannien, når man insisterer på en rimelig balance mellem rettigheder og pligter i briternes skilsmisse fra og fremtidige forhold til EU. På samme måde har Kristian Thulesen Dahl gjort sig til talsmand for, at når vi kender den aftale, briterne måtte indgå med EU27 om deres skilsmisse, og når vi kender konturerne af de fremtidige relationer mellem Storbritannien og EU, bør vi i Danmark lægge os op ad resultatet og forsøge at opnå noget tilsvarende gennem en folkeafstemning om ’et eller andet’.
To forkerte præmisser
Dette misbrug af Brexit til et dansk indenrigspolitisk formål bygger på to forkerte præmisser. For det første er EU27 ikke i færd med at straffe briterne, som Thulesen Dahl forsøger at bilde den danske befolkning ind. De meget alvorlige problemer som præger forhandlingerne, både om fase 1 (det der ofte kaldes briternes skilsmisse fra EU) og fase 2 (de fremtidige relationer efter Brexit+overgangsperiode) er en britisk soloulykke skabt af at briterne fortsat, 23 måneder efter deres folkeafstemning, forhandler – eller rettere skændes – med sig selv snarere end med forhandlingsmodparten.
For det andet påstår højrefløjspopulisterne, at EU er skyld i, at briterne har stemt for Brexit fordi EU ikke tidligere imødekom briterne på spørgsmålet om EU-arbejdskraftens fri bevægelighed. Dermed viser disse danske politikere, at de ikke ved hvad folkeafstemningen blev skabt af og reelt drejede sig om, eller også manipulerer de bevidst med fakta. Det britiske exit skyldes primært en voldsom intern strid i det britiske konservative parti og ikke et folkeligt pres eller et flertal for britisk exit blandt befolkningens valgte repræsentanter i parlamentet.
Med deres tilgang til Brexit afkvalificerer højrepopulisterne den danske EU-debat. Enhver sammenligning mellem Storbritannien og Danmark, både mht. landenes status i EU og deres evt. muligheder for at stå uden for EU, er useriøs. Det er helt legitimt, at DF og andre partier eller grupperinger på den populistiske højrefløj gerne ser Danmark forlade EU eller væsentlige dele af samarbejdet, men man bør kunne forlange, at de er i stand til at opbygge en selvstændig dansk argumentation i stedet for bare at henvise til, at ’når briterne kan, så kan Danmark også’.
