Fru Svendsen er på hospice og døende, svævende ind og ud af søvnen. En sygeplejerske sidder ved fru Svendsens sengekant for at dokumentere hendes oplevede livskvalitet den seneste uge - på en skala fra et til syv. Fru Svendsen har svært ved at skelne tallene fra hinanden og falder hele tiden i søvn, men får til sidst fremstammet, at hendes livskvalitet faktisk er ret dårlig.
Er vi ved at måle os ihjel?
Giver det mening - at måle på og dokumentere fru Svendsens livskvalitet, når hun er ved at ånde ud? Det spørgsmål underbyggede på næsten morbid vis overskriften på antropolog Bjarke Oxlunds oplæg: “Er vi ved at måle os ihjel?” på FSD’s årsmøde.
Velfærdsdebat
Velfærdsmodellens faddere havde en vision om, at velfærdsstaten kunne skabe velfærdssamfundet. Men vi kom aldrig videre fra velfærdsstaten.
DenOffentlige har sat velfærdsmodellen til debat - skal vi blive i statens stærke hænder eller skal vi videre til velfærdssamfundet - og kan det overhovedet lade sig gør?
Følg velfærdsdebatten her.
- Det her er en fortælling fra det virkelige liv - en af mine studerende skrev speciale fra dette hospice. Og den er et tydeligt eksempel på, at vi har en forventning om, at vi skal kunne knæsætte alt, fordi vi tror, at målstyring giver os sikkerhed for, at vi gør det rigtige, sagde Bjarke Oxlund fra Københavns Universitet.
Åndelig omsorg skal ikke føres i ark
Han påpegede, at den regnskabskultur, som har vundet indpas i den offentlige sektor med begreber som ‘accountability’ og ‘key point indicators’ har sat et misforstået lighedstegn mellem økonomisk effektivitet og god praksis.
- Det giver trange kår for den faglige praksis, fx at yde åndelig omsorg til de døende på hospice, hvis det død og pine skal dokumenteres i ‘åndeark’.
Bjarke Oxlund mente, at vejen frem må være at finde en meningsfuld måde at kombinere New Public Managements målekultur med at opdyrke en læringskultur, der inddrager medarbejderne i en definition af kerneydelsen.
FSD Socialchefer i Danmark
Læs flere indlæg fra FSD og dens medlemmer her.
- Det vil være motiverende, men kræver også refleksionsrum. For i stedet for at måle på livskvaliteten hos borgere, der er ved at ånde ud, er både borgere og medarbejdere måske bedre tjent med bare at have et godt nærvær.
Går efter de lavthængende frugter
Forinden var Vibeke Norman Andersen, forsknings- og analysechef hos KORA, og SFI’s direktør Agi Csonka også gået i kødet på udfordringerne med målinger og målstyring i den offentlige sektor.
- Mit budskab er, at I skal bruge resultatbaseret styring med omtanke. Det er ikke sådan, at bare fordi vi måler på tingene, så sker der en bedring, sagde Vibeke Normann Andersen og henviste til det review af effekterne ved resultatbaseret styring i det offentlige, som KORA udgav tidligere på året.
- Vores gennemgang af forskning på området viste en tendens til på både grundskole- og beskæftigelsesområdet, at de svageste kan tabe med resultatbaseret målstyring, hvis fokus rettes mod de fagligt stærkeste elever og ledige, som kan flyttes - og dermed opfylde målene. Man risikerer at gå efter de lavt hængende frugter og overse de ressourcesvage borgere i processen, selvom det ikke er det, man ønsker. Det kan demotivere medarbejderne, fordi det skaber en bureaukratisk tjeklistekultur, sagde Vibeke Norman Andersen og mente, at læren fra KORAs review er at tage højde for de forhold, når man anvender resultatbaseret styring både centralt og decentralt.
Brug begreberne med omhu
SFI-direktør Agi Csonka fulgte op med fire hovedbudskaber i den offentlige målstyring:
- Brug mål med omtanke, undgå at selvstændiggøre dem, styrk den analytiske kultur i organisationerne og sæt scenen for meningsfulde drøftelser af mål og målinger med de fagprofessionelle.
Hun opfordrede også til en større præcision i omgangen med begreberne i målekulturen - og helt grundlæggende at overveje, hvilken slags mål og målinger, man har med at gøre.
- Man skal være skarp på, hvilken type mål, man arbejder med. Om det er strategiske ambitioner, som ikke behøver at være så klare, men fx kan være, at man ønsker, at betydningen af børns sociale baggrund i forhold til deres faglige resultater skal mindskes. Eller om det er resultatmål: Mindst 50 procent af alle udsatte børn og unge har som 25-årige gennemført en ungdomsuddannelse. Eller om vi taler om indsatsmål: Alle dagtilbud skal arbejde med pædagogiske læreplaner.
KPI’er må ikke blive en sovepude
Der er fordele og ulemper ved dem alle, påpegede Agi Csonka, og fremhævede her betydningen af ledelse, uanset hvilken type mål, der er tale om.
- Jeg har mødt mange ledere, der ser det som deres væsentligste opgave at holde øje med KPI’er i store Excel-ark, men de må ikke blive en sovepude. Som leder skal man have som udgangspunkt, at målinger altid skal drøftes med dem, der faktisk kan gøre noget for at ændre på tallene.
Så den vigtigste ledelsesopgave er, sagde SFI-direktøren, at styrke den analytiske kultur og de meningsfulde drøftelser i organisationerne.
- Og det er langt sværere end bare at se på Excel-ark. Mål og målinger bliver kun meningsfulde, hvis ledelsen er meget klar på, hvem som skal tale sammen om dem, hvordan de skal gøre det og på hvilket grundlag. Her kan man ikke overvurdere betydningen af, at ledelsen sætter den scene - det er en af deres mest centrale opgaver.
Tør fuglen flyve ud af buret?
Professor Jacob Torfing fra RUC rundede dagens måletema af med et oplæg om bevægelsen fra kontrol til tillid.
- Hvis vi tager udgangspunkt Stewardship-teorien om, at der faktisk er et sammenfald mellem fx ministerens mål og medarbejdernes motivation i indsatsen - at de går på arbejde for at gøre en forskel for borgerne - så handler det om at fremme deres selvregulering i stedet for at begrænse den, fordi man mistænker dem for kun ville egennyttemaksimere. Og det betyder en højere grad af tillidsbaseret ledelse, som blandt andet omfatter medledelse, gensidig feedback mellem medarbejdere og ledere og en bekæmpelse af nulfejlskulturen, sagde Jacob Torfing.
Kontrol kan understøtte tillid
Han fremhævede, at ny forskning har dokumenteret, at tillidsbaseret ledelse og styring giver både forbedret effektivitet, bedre trivsel, bedre kvalitet og resultater og en større innovationskraft.
- Det kræver, at medarbejderne er parate til at påtage sig det ansvar, som følger med tillid – altså om fuglen flyver ud af buret, når lågen åbnes? Eller om den bare bliver siddende på pinden. Forskningen viser, at jo større tillid medarbejderne har til deres leder, des mere tør de flyve ud af buret, hvis lederen støtter og anerkender dem fagligt og ikke straffer dem. Så for mig at se ligger hunden begravet der, at det ikke er et spørgsmål om kontrol eller tillid - men at vi udtænker de former for kontrol, som understøtter tillid og tillidsbaseret ledelse.
(Artiklen er udgivet første gang i november 2016)
