Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg leverer 20 procent af CO2-reduktionerne frem mod 2030

Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg lægger i sine anbefalinger til regeringen op til en gennemgribende forandring af bygge- og anlægsbranchen. CO2-regnskaber for bygge- og anlægsprojekter, forbud mod oliefyr og strenge krav til renoveringer af offentlige og private bygninger er nogle af de mere end 60 forslag fra klimapartnerskabet.

Sammen med de øvrige 12 klimapartnerskaber, har Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg mandag morgen afleveret sin rapport til regeringen, hvor man peger på initiativer, der vil spare klimaet for 5,8 mio. ton CO2. Det svarer til 20 procent af det, Danmark mangler for at komme i mål med sit ambitiøse klimamål i 2030.

Klimapartnerskabet peger på fem byggesten, der udgør de centrale forslag i rapporten.

Intelligent styring og energirenovering – 1,25 mio. ton CO2/år 

Den grønne omstilling bliver hurtigere og billigere ved at mindske energiforbruget i de eksisteren­de bygninger og styre forbruget intelligent. Derved kan Danmark skære 20-25 procent af bygningers energifor­brug frem til 2030. Energieffektiviseringer kan spare samfundet for mange milliarder kr., og sam­tidig skabe bedre sundhed og trivsel i boliger, skoler og plejehjem mv. Brancher, bygningsejere, myndigheder og finanssektoren skal arbejde tæt sammen om løsningerne.

Fra sort til grøn opvarmning – 1,80 mio. ton CO2/år 

De fossile brændsler skal ud, så danske bygninger udelukkende opvarmes med vedvarende energi. Det kræver en samlet plan for erstatning af naturgas med klimavenlige alternativer som fjernvarme eller varmepumper hos 400.000 bygningsejere. De 100.000 bygninger med oliefyr skal skifte til varmepumper eller fjernvarme, hvor det er muligt. Og så skal bygningerne samtidig energirenoveres, så man sikrer de bedste løsninger, der sparer boligejerne for udgifter til el og varme.  

CO2-regnskab for bygninger – 1,13 mio. ton CO2/år 

Der skal udarbejdes et CO2-regnskab for alle byggerier i fremtiden. For at det skal kunne lade sig gøre, skal vi kende materialernes CO2-aftryk, så de kan bruges klogere og i de nødvendige mængder. Man kan lave CO2-regnskaber i dag, men det efterspørges kun af meget få. Derfor skal CO2-regnskaber være et krav i den frivillige bæredygtighedsklasse og bygningsreglementet alle­rede fra 2021. Der er tilsvarende potentialer for anlæg som veje, broer og jernbaner, her skal der også stilles krav til CO2-regnskaber.

Fossilfri byggepladser – 530.000 ton CO2/år 

Det skal være slut med benzin og diesel på bygge-og anlægspladser. Entreprenørerne skal bruge eldrevne gaf­feltrucks og kraner samt biobrændstof til gravemaskinerne. Dieseldrevne generatorer og varmeka­noner til at udtørre fugtige byggematerialer skal erstattes af grøn el og fjernvarme. Med den rigtige indsats er CO2-udledning fra byggepladser helt væk om ti år. Regeringen kan hjælpe med at sikre adgang til grøn energi og biobrændstof og til at gøre biobrændstof økonomisk konkurrencedygtig.

Energimærker til alle bygninger

I dag er kun hver anden bygning energimærket. Alle bygninger fra før 2000 bør energimær­kes inden for fem år. Mærket skal informere om bygningernes tilstand og mulighederne for at bringe varme-, el-og vandforbruget ned og forbedre indeklimaet. Det skal udvikles til et løbende opdateret dialogværktøj mellem bygningsejere, energirådgivere, håndværkere og lån­givere. Det er en vigtig forudsætning for at få private boligejere i gang med at energirenovere.

Emneord: Klima, Dansk Byggeri, Klimamål, Klimalov

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 10.03.20 Infrastruktur
    Dansk Industri: Høj dansk CO2-afgift vil skade klimaet og gøre Danmark fattigere

    Klimarådet har i dag afleveret sit bud på, hvordan Danmark skal komme i mål med ambitionen om at nedbringe den danske CO2-udledning med 70 pct. i 2030. Fundamentet i Klimarådets anbefalinger er en høj dansk CO2-afgift på 1.500 kr. pr. ton – det er ifølge DI ikke vejen frem, fordi det vil skade den grønne omstilling, koste job og gøre vores samfund fattigere. Det er afgørende, at målet om de 70 pct. nås ved at udvikle - og ikke afvikle - Danmark, mener DI.

  • 09.03.20 Politik
    Ny rapport om vejen til 70-procentsmålet i 2030

    I en ny rapport præsenterer Klimarådet en række anbefalinger, der skal få Danmark i mål med 70 procent reduktion i 2030. Omstillingen kræver både hurtige implementeringer af de allerede kendte teknologier og en mere langsigtet, strategisk indsats.

  • 05.03.20 Infrastruktur
    National rapport: Danmarks vitale infrastruktur lider under klimapres

    Ny rapport peger på, at Danmark mangler op mod 175 milliarder for at kunne opretholde en ordentlig fremtids- og klimasikret infrastruktur. Værst ser det ud for vores vandforsyning, de kommunale bygninger, veje og broer samt jernbanenettet. Klimaparatheden halter for stort set alle infrastrukturområder.

  • 02.03.20
    Miljøministeren: Klimaramte kommuners forslag skal på bordet

    Lea Wermelin opfordrer Kommunernes Landsforening og borgmestre, som er ramt af de aktuelle oversvømmelser til at komme med forslag til regeringens plan for klimatilpasning.

  • 25.02.20 Infrastruktur
    Regeringen: Danmark skal klimasikres bedre

    Danmark er alt for sårbar overfor massivt regnfald. Der skal gang i klimatilpasningen rundt om i landet. Derfor foreslår regeringen en gennemgribende ændring af reglerne, der skal gøre det lettere og billigere at lave tiltag, der kan håndtere de stigende vandmængder og beskytte danskerne mod oversvømmelser ved massiv regn.