Foto: København Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning henter ny administrerende direktør i Erhvervsministeriet

Line Nørbæk har et skarpt blik for samspillet mellem erhvervsliv og beskæftigelse, som der i dén grad er brug for, når vi skal have kickstartet København efter coronakrisen, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Den ledige plads som administrerende direktør for hovedstadens Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning er nu fyldt ud.

Københavns Borgerrepræsentation har godkendt at ansætte Line Nørbæk som ny øverste administrativ leder for de mere end 1800 ansatte i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune.

44-årige Line Nørbæk kommer fra en stilling som erhvervspolitisk direktør i Erhvervsministeriets departement og tiltræder sit nye job den 1. april 2021.

Den nye administrerende direktør er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og har bred erfaring fra centraladministrationen, herunder flere styrelser.

Hun har tidligere været ansat som kontorchef i Erhvervsministeriet og som kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med ansvar for lovforslag, forhandlinger og politiske udspil inden for bl.a. konkurrence-, udbuds-, selskabs- og forbrugerområdet.

Senest har hun blandt andet haft ansvaret for den decentrale erhvervsfremmeindsats, turisme og en række erhvervspolitiske styrkepositioner.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) siger om valget af Line Nørbæk:

”Jeg glæder mig til at få Line ombord i BIF. Hun har et skarpt blik for samspillet mellem erhvervsliv og beskæftigelse, som der i dén grad er brug for, når vi skal have kickstartet København efter coronakrisen”, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Line Nørbæk siger om sit nye job:

”København er den dejligste by at leve, bo og arbejde i. Det er en by med stor virkeløst, innovationskraft og talent blandt byens borgere og mange virksomheder. Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen spiller en helt central rolle i at få aktiveret det potentiale, der er hos de ledige, og i at sikre at virksomhederne har let adgang til den rette arbejdskraft. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at København og det københavnske erhvervsliv kommer så godt ud af coronakrisen som muligt”, siger Line Nørbæk.

Direktionen i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen består fra 1. april dermed af administrerende direktør Line Nørbæk, ressourcedirektør Jeppe Bøgh Andersen og direktør Marianne Sørensen.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 23.06.21 Ledelse
    Ny regionsrådsformand i hovedstaden

    Et enigt regionsråd udpegede tirsdag aften den socialdemokratiske gruppeformand til at afløse Sophie Hæstorp Andersen, der fortsætter som menigt medlem – og skal fokusere mere på valget til overborgmesterposten i København

  • 21.06.21 Ledelse
    Redningsmænd får Forsvarsministerens Medalje

    Forsvarsministerens Medalje uddeles én gang om året og tildeles personer, der har ydet en anerkendelsesværdig eller frygtløs indsats. I dag overrækker forsvarsminister Trine Bramsen Forsvarsministerens Medalje til fem redningsmænd fra kystredningstjenesten.

  • 17.06.21 Ledelse
    Dansk Ældreråd får ny formand

    På Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde den 16. juni er Inger Møller Nielsen uden modkandidat valgt som ny formand for ældrerådenes landsorganisation. Hun afløser Mogens Rasmussen, der efter to år på posten, har valgt ikke at genopstille.

  • 01.06.21 Ledelse
    Direktør for Landbrugsstyrelsen fratræder

    Stillingen som direktør vil snarest muligt blive slået op efter gældende regler.

  • 28.05.21 Ledelse
    Søren Brostrøm indtræder i WHO’s globale bestyrelse

    Sundhedsstyrelsens direktør har i den forløbne uge været i Geneve for at deltage i WHO’s årlige Verdenssundhedsforsamling. Ligesom i 2020 finder den sted virtuelt, men fordi Søren Brostrøm har ledet møder i en af de to hovedkomitéer, har han deltaget i Geneve.